19.01.2009
Norsk lovforslag, en kravlegård!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Hvad vil justitsminister Brian Mikkelsen gøre?
Norsk lovforslag, en kravlegård!!
Hvis man har opholdt sig i Norge i længere tid, som jeg har i mine yngre dage, opdager man, at det religiøse har en langt større betydning i det offentlige rum, end tilfældet er i Danmark.
Den norske kirke, som er betydeligt mere tilstede i det politiske spil, har så stor en indflydelse, at ethvert norsk parti, er tvunget til at lytte til, hvad der menes i kirkelige kredse.
Det har bl.a. betydet, at multietniseringen af Norge, har skabt en mere radikal debat, med de mange fremmede trosretninger. Hvor den muslimske del begynder at føre sig frem som en synlig magt.
Det har ført til, at den norske regering nu lægger op til at udvide forbuddet mod hadefulde ytringer til også at omfatte angreb på religion eller livsstil.
På Justitsministeriets hjemmeside kan man læse følgende:
"Et strafansvar, som beskytter forskellige religioner og den enkeltes religiøse følelser, kan forhindre alvorlige konflikter i samfundet."
Dertil vil ministeriet J. Stoltenberg afskaffe blasfemiparagraffen, som ifølge regeringen ikke længere er nødvendig.
Justitsminister Knud Storberget, hævder, at "Vi får et bedre værn mod stærkt krænkende ytringer, samtidig med vi tager hensyn til ytringsfriheden."
Ifølge den norske regering bør straf ikke normalt bruges for at værne om moralske eller religiøse normer. Og for at blasfemiske ytringer skal kunne straffes, må der være tale om ytringer, som er stærkt krænkende, ´fjernt fra ethvert saglig meningsindhold og uden at indgå i de processer, som ytringsfriheden baserer sig på; " søgen efter sandhed, demokrati og individets frie meningsdannelse."
Det lyder smukt, men det er at sende den frie debat ind i en kravlegård.
Hvis der skal være tale om en fri debat, så må ordet være helt frit, med den ene begrænsning, at man ikke truer nogen på liv og førlighed.
Hvis man offentligt opfordrer til at dræbe alle jøder, som tilfældet var på Rådhuspladsen i København den 10. januar, - Ja så bør de ansvarlige myndigheder gribe ind.
Det må man håbe justitsminister Brian Mikkelsen sætter gang i!!!
Men at begrænse debatten med nogle ytringer om "søgen efter sandhed, demokrati og individets frie meningsdannelse". Det er at lukke for ytringsfriheden. For hvad er sandhed?
Poul Vinther Jensen
Kilde: Dagbladet Information den 29. december 2008.
Mette Klingsey.
Fremhævelse: PVJ.
|