05.12.2004
UCK-terrorist ny leder af Kosovo
Forfatter: Harry Vinter
Mistænkt for forbrydelser mod de kristne i Kosovo udnævnt til premierminister
Det nyvalgte parlament i den FN/NATO-besatte serbiske landsdel Kosovo har valgt den tidligere UCK-oprørsleder, Ramush Haradinaj, til premierminister.
Ramus Haradinaj er anklaget for at have begået krigsforbrydelse mod serberne i Kosovo, både i krigstid og i fredstid, og valget af ham har skabt vrede i Serbien og blandt det serbiske mindretal i Kosovo.
Forud advarede både EU-repræsentant Solana, NATOs generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer og chefanklageren ved krigsforbryderdomstolen i Haag, Carla Del Ponte, imod udnævnelsen. Men albanerne valgte at se stort på advarslerne mod udnævnelsen, som må formodes at umuliggøre forsoning mellem de etniske grupper i Kosovo.
Serbiens premierminister Vojislav Kostunica, har henstillet til FNs guvernør for Kosovo, danskeren Søren Jessen Petersen, at han annullerer valget af den terrormistænkte Haradinaj.
Det afviser Søren Jessen Petersen, - antagelig fordi han frygter et albansk oprør mod FN-besættelsesmagten.
Den nyvalgte premierminister risikerer på et senere tidspunkt at stå som anklaget ved krigsforbryderdomstolen i Haag.
Domstolen vil antagelig blive udsat for pres for ikke at anklage den terrormistænkte, da det må formodes at ville udløse et nyt muslimsk oprør i Kosovo - denne gang imod FN, hvis han stilles til regnskab for sine gerninger.
Kilde: http://www.kosovo.com/news/archive/2004/December_04/4.html
|