08.01.2009

Haarders problem.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Problemet med at tage imod jødiske elever på danske skoler har fået undervisningsminister Bertel Haarder på banen.

Haarders problem.

Problemet med at tage imod jødiske elever på danske folkeskoler har fået

undervisningsminister Bertel Haarder på banen.

Til Fyens Stiftstidende siger undervisningsministeren følgende:

"Det her er Danmark - ikke Gaza" lyder Bertel Haarders kommentar til, at en fynsk skoleleder i Odense fraråder jødiske børn at søge optagelse på hans skole på grund af et meget stort antal palæstinenske elever.

B. Haarder fortsætter:

"Hvis det er rigtigt, at tilstandene på Humlehaveskolen er sådan, at man må fraråde jødiske elever at komme, så er det et kæmpe problem."

Nu forholder det sig sådan, at der ikke går og har aldrig gået jødiske elever på skolen, der næsten er ren tosproget og hvor omkring 30 pct. har palæstinensisk baggrund.

Men skoleleder Olav Rabølle Nielsen har som svar på det hypotetiske spørgsmål om, hvad han ville sige til nogle jødiske forældre, der ville indskrive et barn på skolen, at det ville han fraråde dem, -af hensyn til barnet.

Dette svar er B. Haarder ikke tilfreds med, han siger følgende:

"Det er bekymrende, at Olav Nielsen ikke gør noget ved situationen. Det her er Danmark - ikke Gaza - og her er det flintrende uacceptabelt at genere andre, fordi de har en anden religion"

Men den gode undervisningsminister gør regning uden vært.

Danmark har forandret sig de seneste 25 år.

Vi er ikke længere en "Enheds -nation", der er grupper i Danmark, hvor loyaliteten er et andet sted. For mange palæstinensere, er den i øjeblikket i Gaza-striben.

Denne situation, har været til at forudse de seneste 30 år.

At Bertel Haarder i hele sin politiske karriere, kritikløst har stemt for alle tiltag der har skabt det multietniske danske samfund, - fratager ham ikke ansvaret for den situation skoleledere i Danmark i dag befinder sig i - tværtimod!!

Ja, der er et kæmpe problem, - men hvad vil du gøre ved Bertel Haarder?.

Poul Vinther Jensen

Kilde: 180Grader.dk/Fyens Stiftstidende den 7. januar kl. 12.48

         Fremhævelse: PVJ.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810