02.12.2004

Statsministeren, - det ligner meget nazisme

Forfatter: Ole Hasselbalch

Statsministeren om grundlæggende antidemokratisk opfattelse hos Hizb-ut-Tahir og andre.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtaler til Jyllands-Posten 27/11 2004:  ”Vi ser noget pible frem, hvor essensen meget ligner nazisme. Jeg tænker på den grundlæggende antidemokratiske opfattelse, der findes hos de helt yderliggående som Hizb-ut-Tahir og andre, som går ind for at man skal have en lovreligiøs stat. Det ligner i sin tankegang det det autoritære system, hvor man ophæver demokratiet og indsætter en diktator, som i dette tilfælde altså skal være en religiøs leder”.

Mogens Lykketoft siger 26/11 2004 til Jyllands-Posten: ”Vi har været tilbøjelige til at tro, at når muslimerne kom i arbejde og fik en uddannelse, ville der ske en automatisk holdningsændring. De seneste dage har vi konstateret, at det ikke er tilfældet.”

Ralf Pittelkow skriver 15/11 2004 til Jyllands-Posten: ”Det er på tide, at man erkender, at der bag det svømmende begreb ’moderate’ muslimer gemmer sig muslimer med vidt forskellige værdier og holdninger til de store samfundsspørgsmål.”

Ayaan Hirsi Ali (der lever under konstant politibeskyttelse i Holland p.g.a sin modstand mod islamismen) skriver 21/11 2004 til Jyllands-Posten: ”Islamisk terrorisme, både i Holland og udlandet, kan trives, fordi den er en del af en bredere kreds af andre muslimer. Jeg er vred over, at de folk, som er ansvarlige for vores sikkerhed, aldrig helt har forstået dette faktum.”

- Hvad nu, hvis problemet ikke blot skyldes en afgrænselig gruppe blandt muslimerne?

- Er dette muligvis årsagen til de konflikter, Islam har haft gennem hele sin historie med naboerne til alle sider?

- Hvad vil Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft så gøre?

PS. Foreholdt problemerne udtalte direktør Morten Kjærum, Institut for Menneskerettigheder, på et møde hos DJØF i Administrativ Forening 29/11, at man må løse dem gennem ”mangfoldighedsintegration i en menneskerettighedsramme”.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810