Islam, - Vestens modsætning.

I en Kronik i Kristeligt Dagblad den 29.december, skriver teolog og psykoterapeut Kirsten Sarauw om det islamiske tørklæde.

Ifølge kronikøren, er Tørklædet et signal på den apartheid, som muslimerne ønsker. Hensigten er at bruge tørklædet som et effektivt redskab til at synliggøre Islam i det offentlige rum, og samtidig til at adskille muslimer fra alle andre.

Herom skriver Kirsten Sarauw bl.a:

"Det Islamiske Tørklæde er begrundet i nogle vers i Koranen og er en del af det hellige lov-og vejledningskompleks, som kaldes sharia, og som omhandler alt fra trossager, straffelov, social adfærd, ægteskabslovgivning og krigsførelse til hvilken sko, der først skal på og brugen af tandstikkere.

Idéen bag sharia er, at mennesker aldrig skal komme i en situation, hvor de selv skal afgøre, hvad der er rigtigt og forkert.

Altså et menneskesyn, der er ekstremt "ydrestyret". Autoriteten befinder sig uden for mennesket i en guddommelig lovgivning, som er absolut og ufravigelig - om en den skal fortolkes - og som det er menneskets opgave at efterleve i lydighed.

Som denne lovgivnings vogtere står så yderligere autoritetspersoner i familien, slægten og klanen, foruden imamerne, som kan fortolke loven.

Når Asmaa Abdol-Hamid kan betgegne det islamiske tørklæde som et tegn på kvindens frihed, så hænger det - ud over friheden fra mandens "ukontrollable" begær - sammen med, at lydigheden mod den guddommelige vejledning opleves som en stor befrielse fra det tunge ansvar og al den tvivl og uro, der følger af selv at skulle afgøre, hvad der er det rette og dermed risikere at tage fejl. " I Islam er der ingen tvivl", som Tarig Ramadan skriver i sin bog "At være europæisk muslim".

Det kronikøren her bringer frem, er noget ganske centralt.

Det er ekstrakten af Islam´s væsen.For en vestlig europæer noget ganske fremmed, - så fremmed fra den sekulære tankegang der præger den vestlige verden, at en dialog ikke er mulig. Resultatet af den islamiske indvandring til Vesten, vil derfor ende med islamiske enklaver, med egen lovgivning, - hvor den sekulære stat bliver sat skakmat.

Om dette skriver Kirsten Sarauw følgende:

"Man kan dårligt tænke sig en grellere modsætning til alt, hvad vi i Vesten værdsætter som menneskets adelsmærke og prøver at opelske hos vores børn, så de kan udvikle sig til frie og selvberoende individer, der kan tage ansvar for sig selv og deres beslutninger med al den risiko for at tage fejl, der følger med.

I et demokratisk samfund er der altid tvivl.

Det er omkostningen, men en omkostning, som er selve hjertet i de demokratiske processer. Tvivlen hører det menneskelige til. Tvivlen får os til at stille spørgsmål, søge nye løsninger, lytte til andres forslag, drøfte muligheder, tage fejl, tage skylden på os, kritisere og tåle kritik."

Poul Vinther Jensen

Kilde: Kristeligt Dagblad den 29. december 2008.

         Kronik af Kirsten Sarauw.

         Fremhævelse: PVJ.