26.12.2008

Indfør Kultur indeks

Forfatter: Kim Christian Botho Pedersen



Indfør Kultur indeks

Forfatter: Kim Christian Botho Pedersen


Der findes i verden mange forskellige kulturer. Det man kan definere som de kulturelle forskelle spænder lige fra sproglige forskelle til religiøse forskelle, spisevaner, påklædning, frihedsgrader, opdragelse, politiske opfattelser, mand- kvinderolleopfattelser, seksuelle grænser, ytringsfrihed osv. Jo større forskellen er, jo mere anderledes virker en kultur på os. Jo større forskel, jo mindre forstår vi ofte den pågældende kultur og menneskene i den pågældende kultur. Jo større forskellen er, jo flere misforståelser opstår der også. Vi tror vi har forstået, men bagved ligger helt andre tanker, som hvis vi havde forstået dem, ville vi under ingen omstændigheder have accepteret dem.

 

Man kan vende det om og sige, at jo færre forskelle der er mellem kulturerne, jo bedre forstår vi hinanden. For at forstå det, vil det være oplagt at sammenligne danskere med et par andre kulturer - nemlig hhv. svenskere, som vi tror, er nogle af dem der er tættest på os og Japanere som for mange af os repræsenterer en fremmedartet kultur og endelig arabere (her bruges udelukkende arabere fra Saudi Arabien som eksempel – ca. 98% af Saudi Arabiens befolkning er muslimer), som også repræsenterer en anderledes kultur.

 

Af de tre, er der ikke meget tvivl om, at vi tror at vi forstår svenskerne bedst. Det skyldes bl.a. at vi har et sprog der minder meget om hinandens. Vi bruger endda samme alfabet som svenskerne – næsten da. Til sammenligning, har japanerne og araberne et helt andet sprog, som vi slet ikke forstår. Det alfabet og de skrifttegn de benytter, forstår vi heller ikke.

 

Religionen:

Tager vi religionen, så har både Danmark og Sverige historisk set en kristen og viking baggrund. De små forskelle der måtte være er ubetydelige i en diskussion om kulturforskelle på verdensplan, da mange kulturer er væsentligt anderledes end vores egen. Vi accepterer også andre religioner. Japanerne, har en tendens til at acceptere alle former for religioner og ikke tro på nogen af dem. Man siger, at japaner både er Buddhister og Shintoister. Japanerne helgarderer sig også gerne med at være kristen på samme tid. Men japanernes forhold til religion er ofte meget overfladisk og ofte er det kun formen japaneren kopierer og ikke indholdet som sådan. Med andre ord, det er ikke noget japaneren virkelig tror på og handler og lever efter. Ikke mange kristne går i kirke hver søndag, såvel som ej heller mange japanere besøger templet hver uge. For en typisk araber derimod, betyder religion uendelig meget. Alt er centreret omkring religionen. Det er lige fra religiøst betingede spisevaner og regler, påklædning, talemåder og meget mere. Religionen har indflydelse på stort set alt hvad en typisk araber foretager sig.

 

Spisevaner:

Mht. spisevaner, er vi tættere på svenskerne. Vi spiser nogenlunde samme slags mad. Både danskere og svenskere elsker kaffe. Vi spiser kartofler, svinekød, oksekød og fisk med sovs, rugbrød med diverse pålæg osv. Vi bruger kniv og gaffel. I Japan spiser man først og fremmest ris. Man spiser ris morgen, middag og aften og man spiser med pinde. Suppe med tang og meget fisk indgår også i japanernes typiske måltid. Det meste af japanernes mad er fantastisk velsmagende. Japanerne har dog ingen religiøst betingede forbud mod spisning af det ene eller det andet. De har en masse regler omkring hvordan man benytter spisepinde, men det er mere af hygiejniske årsager og årsager der relaterer til hensyntagen til de øvrige ved bordet – altså manerer. De spiser gerne både svinekød og oksekød. Dog har japanerne det med at slubre og smaske når de spiser. Det er noget som kan få enhver dansker til at krumme tæer. Det ligger så fjernt fra vores kultur at smaske eller bøvse under et måltid. For japaneren, hører det til at slubre når man spiser nudler. Ellers får man ikke suppen med op… Til sammenligning spiser kineserne de samme nudler på en helt anden måde end japanerne. Fælles for danskeren, svenskeren og japaneren er, at vi spiser hvad der bliver serveret i det pågældende land. Vi har med ganske få undtagelser (vegetarer fx) ingen indvendinger mod, at spise hvad der bliver serveret. Dette forhold gælder ikke araberen eller rettere muslimerne.

 

For størstedelen af araberne som er muslimer, har religionen indflydelse på måltidet. Det gælder for muslimer (såvel som for jøder) som bekendt, at de ikke rører svinekød og heller ikke kød fra kødædende dyr eller noget som helst fra sådanne dyr. Dertil kommer, at alle dyrs kød er forbudt, hvis dyret ikke er slagtet i Guds navn, dvs. rituelt korrekt. Retfærdigvis skal det siges at der naturligvis findes en del muslimer, som tager lettere på disse krav. Det ændrer ikke ved, at for mange muslimer er spisevaner og hvad de spiser, religiøst influeret.

 

Det kan være meget vanskeligt for eksempelvis et dansk institutionskøkken at tilfredsstille ønsker fra ortodokse muslimer, for de vil nok insistere på, at deres mad skal laves i gryder og med redskaber, der ikke nogen sinde har været i berøring med madlavning, hvor forbudt kød, specielt svinekød, indgik.

 

Hierarki:

Snakker vi samfundsform, så er danskerne og svenskerne nogenlunde ens. Vi bryder os ikke om, at nogen tror at de er noget eller bruger deres magt som overordnet i et firma eller lignende. For en japaner, er hierarki noget af det vigtigste. Man siger ikke sin chef imod, hvor meget man end synes at beslutningen er forkert. Som dansker har vi svært ved at sætte os ind i den tankegang. Sig dog tingene lige ud, tænker vi. Uden at vide det, har jeg indtryk af, at man i arabiske lande også respekterer overordnede, ældre osv. i stil med japanerne. Det er en tankegang som i dagens Danmark er meget fjern for os.

 

Kulturindeks:

Det siger sig selv, at jo større forskellen er mellem to kulturer, jo flere problemer kan der opstå og jo sværere er det at integrere. Jo større forskel, jo færre kan vi integrere. Der er stor forskel på danskeren og japaneren såvel som der er stor forskel mellem danskeren og araberen. Derimod er der stor lighed mellem danskeren og svenskeren. Vi vil ikke have de helt store problemer med at integrere et par hundrede tusinde svenskere i Danmark, selv om vi måske vil synes at det var lige rigeligt med så mange svenskere. Men kommer der et tilsvarende antal japanere eller arabere til landet, så har vi et problem.

 

Vi kan håndtere et mindre antal arabere i Danmark men ikke et større antal på kort tid. Vi kan ikke nå at integrere dem. Det er fordi vi er anderledes end araberne på væsentlige punkter og vi ikke har tænkt os at ændre tingene i Danmark så det passer araberne. Vi ønsker ikke, at et fremmed folk med helt andre værdinormer, kommer her til landet i stort antal, får indflydelse og fortæller os hvordan vi skal gøre tingene fremover. En svensker eller en nordmand, ville slet ikke have behov for at fortælle os, at vi skal lave om på noget, fordi der stort set ingen forskel er. De har ikke problemer med dansk mad, ytringsfrihed, seksuel frihed, religion eller noget. Araberen derimod, har problemer med meget af vores værdinormer og frigjorthed. Et mindre antal arabere ville ikke have været noget problem, men fordi man er forholdsvis mange i Danmark, kan de gøre deres indflydelse gældende og påvirke samfundet i en retning som for os danskere er unaturligt.

 

Hvad er så problemet:

Der findes kulturelle forskelle, som vi ingen problemer har med at tilpasse os eller tilegne os, hvis det var det, det handlede om. Men der findes ligeledes også områder, hvor vi ikke har tænkt os at vi vil give afkald på noget som helst. Eksempler er, at vi da meget gerne vil have nye spændende ideer til mad og drikke – det er ”kulturberigelse”. Vi vil også gerne inspireres af noget spændende design. Men kommer det til vores værdiopfattelser omkring ligestilling, religion og ytringsfrihed, så vil vi ikke give os en tomme. Det vil være ”kulturforringelse”.  Selv om vi kan være forskellige, så er der altså forskel på hvilke af forskellene der spiller de store roller. Kulturer der på de væsentligste punkter er anderledes end os, er vi på vagt overfor. Dem vil vi ikke kunne integrere i så høj grad som folk der kommer fra kulturer, hvor vi har samme opfattelse af de væsentligste punkter.

 

Et godt eksempel er også sammenligning mellem Asiater der ofte har buddhistisk baggrund og folk med Mellemøstlig baggrund, der typisk har muslims baggrund. Vi har lettere ved at integrere Asiatere i Danmark. Det har vi fordi de bl.a. har en buddhistisk baggrund. Selv om en buddhist er meget anderledes end en kristen, og man skulle tro at den kulturelle forskel var stor, så gælder det for buddhister, at de accepterer alle mennesker og alle religioner, hvorimod muslimerne ikke accepterer andre religioner og andre tænkemåder. Det så vi bl.a. i skandalen omkring svinekød på menuerne i de Københavnske skoler. Så vidt jeg ved, har ingen Asiat krævet, at der skulle ris på menuerne hver dag, til samtlige elever. Muslimerne derimod, har krævet at svinekød, som i øvrigt er vores største eksportvare, fjernes fra skolerne, inklusive fra de danske børn, som gerne vil have svinekød. Den slags kan kun lade sig gøre, fordi antallet af muslimer i Danmark, er større end vi kan håndtere og fordi vi ikke ved hvordan integration bør håndteres. Integration er en envejskommunikation – ”skik følge eller land fly”.

 

Et kulturindeks skal vægte diverse kulturelle forhold, og derved gøre de to kulturer sammenlignelige i tal. Det indeks man får herved, kan bruges til at lave en model der udregner og foreslår det maksimale antal af den pågældende kultur, man med succes kan integrere i Danmark. En sådan model, vil også vise, at vi har alt for mange personer med en muslims baggrund. Den vil dokumentere, at integration med så forskelligartet kulturer, i det omfang der forsøges i Danmark, ganske enkelt er umulig.

http://www.bricksite.com/tilbagetiludgangspunktet?id=134152

 

Kulturindeksets beregning:

Nedenfor er vist et eksempel på, hvordan kulturindekset kunne være udregnet. Denne tabel er blot et eksempel, for forståelsens skyld, og ingenlunde en definitiv beskrivelse af tingene. Et eksempel gør det blot nemmere at forholde sig til tanken:

Skema 

 Ovenfor er vist en tabel, som et eksempel på beregning af et kulturindeks. De røde tal i første kolonne, afspejler hvor vigtig indekslandets befolkning opfatter tingene. Eksempelvis opfatter vi danskere oftest forskellige friheder, herunder ytringsfrihed, religionsfrihed, politisk frihed, tolerance overfor andre mennesker og kønsroller som meget vigtige. Vi vil ikke give afkald på en fri politisk platform, vi vil ikke give afkald på religionsfrihed eller ytringsfrihed. Det er vigtigt for os, at kunne danne politiske partier, kritisere politiske partier og ledere osv. Vi kan slet ikke forestille os en verden uden disse friheder. Ligeledes er ytringsfriheden ikke til diskussion i Danmark. Det er ikke noget vi vil gå på kompromis med. Derfor vægtes disse forhold, hvor vi som samfund ikke kan gå på kompromis med, med et ti tal, som er det maximale vægtningsindeks. Sprog fx, er ganske vist vigtig i kommunikation med en person der ikke taler dansk, og repræsenterer også en væsentlig forskel mellem to befolkningsgrupper, men de fleste af os vil nok kunne finde en form for kommunikation hvis det gjaldt. Derfor betragter vi principielt ikke sprogbarrierer som en væsentlig kløft mellem to befolkningsgrupper. Det kan løses ved brug af tolk eller kropssprog osv. Derfor vægtes denne forskel ikke med noget særligt høj værdi.

 

På ovenstående måde, kan man vægte diverse forhold, der for danskere og det land man sammenligner med, har betydning.

 

Et lands indeks fremkommer ved, at man tildeler det pågældende land en værdi, der beskriver hvor stor forskellen er mellem indekslandet (Danmark i dette tilfælde) og det land der sammenlignes med. Der gives værdier fra 0 – 10, hvor ”0” beskriver at vi er helt identiske og ”10” beskriver at vi er totalt modsatte. Ved at gange de enkelte landes tildelte værdi, med indekslandets vægtning og lægge tallene sammen, fås det endelige indeks som i eksemplet for DK er ”0”, Norge er ”3”, Sverige ”23” osv.

 

Kulturindeksets anvendelse:

Kulturindekset er et indeks, der beskriver, hvor forskellig et land er i sammenligning med indekslandet. Eftersom det er sværere at integrere personer der er væsentligt forskellig fra værtslandet i forhold til personer der har meget til fælles med værtslandet, så vil en simpel måde, at anvende kulturindekset på være, at dividere landets indbyggerantal med kulturindekset. Således fås eksempelvis flg. tal:

 

Land: Indekslandets indbyggertal / indeks = muligt antal man kan integrere

Sverige: 5.400.000 / 23 = 234.782

Japan: 5.400.000 / 558 = 9.677

Saudi Arabien: 5.400.000 / 711 = 7.595

 

Med andre ord, vi kan integrere maximalt 234.782 svenskere, maximalt 9.677 japanere og maximalt 7.595 Saudi Arabere i Danmark. Det giver en fornuftig mening, at vi bør kunne integrere flere svenskere end Saudi Arabere, eftersom vi er meget mere på bølgelængde med svenskerne end Saudi Araberne trods alt. Det giver også mening at kigge på tallene i forhold til hvor mange vi allerede har integreret i vort samfund. Har vi forsøgt at integrere væsentligt flere end indekstallet peger på som det maximale, så kan man forvente, at der opstår problemer på integrationen, specielt på de områder, hvor værtslandet og den fremmede har væsentlige forskelle i opfattelse.

 

Eksempelvis kan vi regne os frem til, at der maximalt kan integreres 9.215 tyrkere i Danmark, forudsat at ovenstående tabel var realistiske indekser. Antallet af tyrkere toppede i Danmark med omkring 38.000 personer i 1999 og er siden faldet til godt 29.000 personer. Der er således over tre gange så mange tyrkere som vi er i stand til at integrere i Danmark, igen forudsat at det anvendte kulturindeks var realistiske indekser. Vi er på stort set alle områder forskellige fra tyrkerne. Det gælder politisk opfattelse, religion, syn på ligestilling osv. Derfor er det også forudsigeligt, at vi får problemer i integrationen på de nævnte områder.

 

Man kunne også forestille sig, at FN udarbejdede kulturindekset. Derved vil FN eksempelvis hurtigt kunne lokalisere modtagerlande for evt. flygtninge. Det siger sig selv, at det vil være unaturligt og en bekostelig affære, at sende flygtninge til lande, hvor man på forhånd ved, at der vil opstå store kulturelle problemer. Ved at etablere et kulturindeks vil FN kunne lokalisere lande, der med fordel og med færrest mulige gener og komplikationer, vil kunne tage imod en gruppe af flygtninge. Der er ingen grund til at sende flygtninge til lande hvor man på forhånd kan sige, at der vil opstå problemer.

 

Danske værdier:

Ud fra kultur indekset kan man i øvrigt finde frem til, hvad der egentlig ligger i begrebet ”danske værdier”. De færreste debattører i Danmark kan sætte ord på hvad danske værdier egentlig er. Danske værdier er jo ikke noget, hvor Danmark er unik eller enestående i at have værdierne. Ytringsfrihed fx er en dansk værdi, men den værdi deler vi jo med mange lande. Religionsfrihed er også en dansk værdi som vi deler med mange andre lande. Det der kendetegner ”danske værdier” er vægtningen af værdierne. Vi kan sammenligne os med udlandet og finder derved frem til hvad forskellen er på ”danske værdier” og eksempelvis ”japanske værdier” eller ”tyrkiske værdier”. Selv om vi betragter et land som Sverige, som et af de lande vi er mest lig med, så har de alligevel lagt mundkurv på foreninger og organisationer, der har en fremmedfjendsk holdning. Derved opstår der en forskel mellem vægtningen på ytringsfriheden. I Danmark, er der med meget meget få undtagelser, ingen grænser for ytringsfriheden. Vi opfatter den som helt grundlæggende for vores frie samfunds eksistens. At lægge mundkurv på en forening som SIAD, Den Danske Forening, socialdemokraterne eller Venstre, vil vi i Danmark slet ikke kunne tolerere. I Sverige derimod, har politikerne givet sig selv den beføjelse, at de censurerer ”ikke ønskede” holdninger. Derved er et land som Sverige, der også lovpriser ytringsfriheden, alligevel forskellig fra Danmark på det punkt.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810