-Men det går ikke uden kærlighed.

Problemet med den tomhed, der opstår i uelskede sjæle, ser vi nu.

Unge mænd og kvinder helt op i fyrrerne, som føler sig uelsket og dermed utilstrækkelig, lever under den kristendomsfrihed, det er lykkedes at indføre.

Som en noget nær renere og ophøjet tilstand.

Accelererende fra dengang i halvfjerdserne, hvor religion var opium for folket, til i dag.

Her ses ganske lidt anderledes på alle andre religioner.

Fordomsfrit hedder det.

Chancen for at kærlighedsløse og rastløse sjæle falder til ro, og dermed er i stand til at leve til glæde for sig selv og sine omgivelser minimeres stadigt.

Ligesom chancen for, at de selv evner at viderebringe kærlighedens og lysets budskab må anses ringe.

Arven fra disse vil derfor i stigende grad være intet.

Ingenting har det med at blive erstattet.

Ønsker vi reelt kristendommen erstattet om nogle få slægtled?

Kærlighedsløsheden har allerede sat sig sine spor, og kommer til at gøre det fremover.

Ønsker vi Guds kærlighed og tilgivelse til mennesket erstattet med menneskets tvang til at elske guden?

Ønsker vi at bøje os for og underkaste os gudens vilje som den blev til for 1.400. år siden?

Og ønsker vi mennesker på jorden til at fortælle os hvad gudens vilje er?

Kristendommens kærlighedsbudskab kan ikke erstattes af noget neutralt.

Enten eller.

Noget udenfor den enkelte, noget større noget, der på en gang fastholder og frigiver.

Giver plads og kærlighed.

En kærlighed det nærmest er umuligt at leve uden.

At leve som et enkelt menneske imellem fødsel og død og i ansvar og skyld, og i frimodig tro på Jesus Kristus.

Dette kan ikke erstattes.

Resultatet ser vi.

Forpinte, plagede og nagede sjæle, kærlighedsløse uden evne til at give eller modtage, kan næppe betegnes som en gevinst.

Ikke en gang bønnen indgår længere som naturlig del af baggagen.

Tilbage ses sorgen og smerten ensomt udtrykt som en uforståelig adfærd.

God jul og godt nytår. 

Den 24. december 2008.