17.12.2008

Kulden der blev til varme.

Forfatter: Bjarke Rosenkilde

For første gang i 300. år falder solen helt til ro.

Kulden der blev til varme.

 

For første gang i 300. år falder solen helt til ro.

Når den er aktiv, frigives alvorlige energimængder, på højde med milliarder af kernevåben.

Et mål for solens aktivitet er solpletter.

Små mørke områder på solen, ca. 1500. grader køligere end de normale 5.500. grader varme.

Solens magnetfelt snører sig sammen i pletterne og skubber den varme gas til siden.

Ved høj aktivitet og energiudvinding er der mange solpletter.

Antallet af solpletter varierer med intervaller på 11. år.

Og desuden i betydeligt længere nemlig:

90, 200, og 1.500 år.

Herom vidner aflejringer i iskerner, drypsten, og sedimenter.

Solaktiviteten er generelt vokset de seneste 5-600. år.

I de sidste 80. år, har den ligget på et meget højt niveau.

Årsagen til variationen skal findes i dynamiske strømme af store gasmængder, der bevæger sig i Solens indre.

Det er vanskeligt at konstruere gode modeller for disse.

Dermed er sikre forudsigelser for Solaktiviteten stadig ude for rækkevidde.

 

Det kan i den forbindelse konstateres, at en svag Sol vil få betydning for Jordens klima.

Da Solen gik i dvale imellem 1645 og 1715 faldt denne sammen med den koldeste periode i 1.000. år.

Hvilket var en katastrofe for Nordeuropa.

Med is, kulde og nød til følge.

Solaktiviteten og Solens cyklus påvirker klimaet.

Menneskeskabt forurening i form af sod og sulfater kan have en indflydelse.

Det er imidlertid spørgsmålet om Solen er på vej imod et minimum, som det midt i 1600 tallet, og om det vil forårsage global afkøling.

I så fald vil denne tilstand risikere at kunne vare længere end 50 år.

 

I sin sidste rapport vedtog FNs klimapanel at reducere Solens rolle for Jordens klima til nærmest ingenting.

Måske følger Solen ikke FNs klimapanel.

I hvert fald tyder en del på, at Solen selv vil besvare spørgsmålet i det kommende årti.

Vi små mennesker kan sandsynligvis se frem til en kold men ikke en varm periode.

 

Derved får de forudsagte temperaturstigninger ganske alvorlig konkurrence.

Ligesom Connie Hedegaards problematiske gletschertur.

For det har vist sig, at vandet under omtalte gletscher bliver varmere, fordi en varm havstrøm har ændret retning.

Temperaturen på Nordpolen ligger på imellem -25—30 grader.

Med voksende havis til følge.

Derfor:

Imens nogle taler højt og inderligt med rædsel og skælven i stemmen om global opvarmning, viser det sig, at det faktisk bliver koldere.

 

 

Kilder:

Jens Olaf Pepke Pedersen Weekendavisen 20. nov 2008. 

Lars From IP 14. december 2008.

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                 det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>