07.12.2008

Durban 2-konferencen!!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Canadisk professor advarer mod Durban 2, som er en tilsværtning af Vesten og en hvidvaskning af islam.

 

Fredag den 5. december, afholdt den liberale tænketank Cepos en konference i København,  om FN og menneskerettigheder. 

Her kom der et indlæg fra den canadiske  Anne Bayefskys, hvor den kommende racismekonfrence Durban 2, der skal afholdes i Geneve,  var i centrum. 

Anne Bayefskys er redaktør i organisationen, Eye On UN, og professor på Hudson Instituttet i New York og leder af Touro Center for Human Rights and Holocaust.

Hun er en stærk kritiker af Durban 2-konferencen, hvor en lang række muslimske lande med flertal i Menneskerettighedsrådet, har besluttet at gøre kritik af religioner til en kriminel handling. 

Anne Bayefskys advarede på Cepos-konferencen om, at Durban 2-konferencen kommer til at handle om de islamiske landes beslutning om at begrænse de frie nationers ret til at udtrykke sig.

Til Kristeligt Dagblads Allan Sørensen siger hun bl.a. følgende: 

" - Durban er et fænomen og en proces i FN- regi. Den første Durban-konference i 2001 blev afsluttet med en erklæring, som står skrevet sort på hvidt. Siden har komiteer udarbejdet rapporter, som også er mulige at læse, og endelig er alle de seneste møder og den midlertidige kladde til Durban 2 - konferencen blevet dokumenteret.

Alt sammen i et sprog, den almene borger kan forstå." 

Anne Bayefskys sammenfatter de muslimske landes interesser med Durban2-konferencen ned til fire hovedpunkter. Det første er at indskrænke ytringsfriheden, når det gælder kritik af religion. Det andet er at dæmonisere Israel. Det tredje er at begrænse kampen mod terror. Det fjerde, at fremme det argument, at verdens muslimer er udsat for diskrimination efter angrebene 11. september 2001

For Anne Bayefskys, er det et kæmpe problem, at denne muslimske propaganda finder sted i FN-regi, og at EU ikke vil boykotte konferencen i april 2009

Hun vil ikke forsvare dette propaganda-togt, og nævner bl.a Israel, som hun mener blev fremstillet som en udemokratisk nation i sluterklæringen fra den første Durban-konference.

 Til Allan Sørensen siger hun følgende: 

" - I Durban blev Israel fremstillet som en racistisk apartheid-stat over for såkaldte menneskerettighedselskende arabiske stater, selvom virkeligheden er fuldstændig omvendt.

 

I dag handler Durban 2 om en fortsættelse af denne løgn. Og det betyder intet, at ordvalget måske mildnes en smule, for i sidste ende vil EU`s manglende rygrad være med til at danne grundlag for fremtidige resolutioner i FN-regi. 

Hermed bliver det til en del af det internationale leksikon, som har stor indflydelse på mange mennesker. De mest radikale elementer henter inspiration i det hårde ordvalg, der bruges." 

Anne Bayefskys slutter med følgende anbefaling: 

" - Vi må lære fra historien og huske, at de, der starter med at angribe jøder, ikke begrænser sig til jøder alene, og at angreb mod Israel i virkeligheden er et angreb på alle de vestlige demokratier."

 

 

Kiklde: Cepos-konferencen/Anne Bayefskys

           Kristeligt Dagblad den 6. december 2008.

           Allan Sørensen

           Fremhævelse:PVJ.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810