04.12.2008
"Religionsfrihed"!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
De koptisk kristne i Egypten er og har altid været forfulgt i Egypten trods påstande om det modsatte.
I Egypten, tilhører ti procent af befolkningen den koptiske/kristne kirke, Den egyptiske forfatning tilsiger disse koptiske kristne fuldstændig religionsfrihed.
Men trods dette, er der en sag om en koptisk kvinde, der er endt med at hun har fået idømt islamisk identitet, samt tre års fængsel.
Om dette skriver Kristeligt Dagblads Jens Ravn-Olesen den 2.12. bl.a. følgende:
"Bahia Nagy El-Sisi blev arresteret i september, fordi hun fastholdt sin kristne identitet på sin vielsesattest.
Hendes søster Shadia fik for et år siden en tilsvarende dom for samme forseelse. Forklaringen er, at de to søstre uden at vide det blev registreret som muslimer, da deres far, Nagy El-Sisi, for 46 år siden omvendte sig til islam i en kort periode for at kunne få skilsmisse og samtidig forældreretten over sine døtre.
Egypten følger i familiepolitik sharialove, der automatisk giver den muslimske part i et ægteskab forældreretten.
Få år efter vendte Nagy El-Sisi tilbage til den koptiske kirke. At få noget sådan anerkendt officielt er næsten umuligt, men en embedsmand i registrationskontoret gik med til at fjerne dokumentet om hans overgang til islam."
Denne historie, fortæller blot, at man skal tage forsikringer om religionsfrihed fra såkaldte islamimsk lærde med et meget stort forbehold.
Nu er sagen om de to søstre appelleret til Egyptens højesteret.
Hvis de søstre ikke får deres kristendom anerkendt, kan det skabe store familiære konsekvenser.
Deres mænd er begge koptiske kristne, men hvis ikke de omvender sig til islam, kan myndighederne ophæve ægteskaberne. Det betyder bl.a. at mødrene, der nu er muslimer, får den fulde forældreret. Dertil vil såvel børn som børnebørn blive registreret som muslimer.
Så meget, om den såkaldte religionsfrihed i et islamisk land.
Kilde:Kristeligt Dagblad, den 2. december 2008.
Jens Ravn-Olesen
Fremhævelse:PVJ.
|