02.12.2008
Kai Sørlander. 1.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Filosoffen Kai Sørlander mener, at kristendommen har været medvirkende til at skabe vort vidensamfund.
I Weekendavisen Bøger, nr. 48 -28 september, bringes der et stort interview af Mads P. Justsen, med filosoffen Kai Sørlander.
Her beskrives grundigt, ifølge Kai Sørlander, at kristendommen har været en unik genvej til den relativt stabile og sekulære demokratiske orden, der kendetegner de vestlige samfund.
Det har betydet, at forskning og videnskab, har kunnet arbejde frit, og dermed skabt rationelle og videnskabelige landvindinger i Vesten.
Det var dette, der var hoved-aksen i hans seneste bog fra i foråret "Forsvar for rationaliteten - Religion og politik"
Selvom Kai Sørlander ikke er nogen forkynder af kristendommen, forsvarer han den et langt stykke hen ad vejen, og siger bl.a:
"Kristendommen accepterer adskillelsen mellem religion og politik og har en indre dynamik, som fører til denne adskillelse. På dette punkt er der en indre forskel mellem kristendommen og islam, som betyder, at demokratiet som en rationel politisks konstruktion har kunnet udvikle sig i Europa.
Kristendommen har ikke stillet sig hindrende i vejen, men har netop givet plads til andre tankesytemer og intellektuelle nydannelser."
Det er ikke alle filosofffer der har forståelsen af dette.
Filosoffen Jürgen Habermas, er en af dem, der ikke kan se, at det er kristendommen´s dynamik, der har banet vejen for den frie tanke, og det sekulære demokrati.
Kai Sørlander, bebrejder Habermas, at han ikke vil erkende den store indholdsmæssige forskel på kristendom og islam, når det gælder potentialet for sekularisering.
Det er denne rationalitet Kai Sørlander ønsker at forsvare med hud og hår. Hertil siger han bl.a:
"Hører jeg nogen sige, at de går ind for sharia og mener, at et samfund er bedst tjent med en sådan lovgivning, kan jeg blot sige, at intet får mig til at tro, at denne påstand er korrekt.
Jeg mener ikke, at lovgivning skal udmøntes med baggrund i religiøse forskrifter. Og i forhold til spørgsmålet om borgernes ligeværd over for loven, må man helt naturligt spørge:
Hvad med dem, der ikke tilhører den herskende religion? Hvilken status skal de have i det religiøst funderede samfundssystem?
Jeg vil understrege, at jeg ikke betragter tørklædet som en trussel mod danskheden. Det er ikke det, som har mit fokus. Tørklædet truer den adskillelse mellem religion og politik, som er en betingelse for, at vi alle uanset religion kan dele borgerskab i et rationelt demokrati som det danske."
Kilde:Weekendavisen nr. 48 28. november -4.december 2008.
Interview af Mads P. Justesen.
Fremhævelse: PVJ.
|