Det politiske hævnmord på filminstruktøren Theo van Gogh har sat nogle spor rundt om i Europa. Med et slag er glansbilledet om det farverige multikulturelle samfund slået i stykker.

Overalt i de europæiske lande kører debatten om, hvorvidt det er muligt at integrere de muslimer, der allerede er bosat i Europa. Det spørgsmål, der stilles i andre lande er: ”Kan det ske hos os? ”

Det kan det naturligvis!!

Enhver, der udøver islam-kritiske holdninger offentligt, er i princippet et mål for ekstreme muslimer, hvor som helst og når som helst !!

I Tyskland spørger man: ”Er det overhovedet muligt at skabe et multkulturelt samfund efter begivenheden i Amsterdam? ”

Parallel-samfundene blomstrer. I Berlin-bydelen Kreuzberg lever tyrkerne uden nogen tilknytning til deres tyske medborgere.

Hvis tyrkerne vil, kan de klare sig uden at betræde det tyske samfund. De har deres eget samfund med egne banker, fødevareforretninger, egne rejsebureauer, tv-kanaler o.m.a.

Advokater og konsulenter klarer kontakten til myndighederne.

Kommuneskolerne melder om  voksende isolation i de muslimske samfund. Stadig flere piger holder sig væk fra gymnastiktimerne, og tyskkundskaberne blandt tyrkiske børn går tilbage. 30 procent af de tyrkiske elever klarer ikke skolens afgangsprøver, og ledigheden blandt indvandrere er dobbelt så høj som hos befolkningsgennemsnittet.

Ifølge Süddeutsce Zeitung er tyrkerne i færd med at isolere sig. Süddeutsce Zeitung citerer fra tidsskriftet Milli Gazete, der står organisationen Milli Görüs nær.

Milli Görüs er en af de største tyrkisk-muslimske organisationer med 30.000 medlemmer i Tyskland.

Her skriver en imam følgende:

”Nogle af vore brødre fik lejligheder, der ligger langt fra moskeerne. Fordi de bor så langt fra moskerne, må deres døtre og sønner undvære muslimske venner og muslimske omgivelser. De er tvunget til at slutte venskaber, der ikke passer til deres tro. Derfor gør jeg opmærksom på, at muslimer bør bo i nærheden af moskeer.”

Det er jo ikke just det, de tyske politikere havde tænkt sig, da de skrev drejebogen for det multikulturelle tyske samfund.

Det er situationen fra ”Klein Türkei” i Berlin.

I nabo-bydelen Neukölln er det ikke bedre. Her er bydelsborgmester Heinz Buschkowsky ikke imponeret af udviklingen. Han siger:

”Det multikulturelle menneske er ikke opstået, vi ser det modsatte. De etniske grupper isolerer sig mere end nogensinde, det sker af angst for at miste deres rødder, og deres kulturelle identitet.”

I Frankrig vil man oprette en fond til moske - bygning og uddannelse af imamer, delvis for offentlige midler, selvom det bryder med den vandtætte adskillelse af stat og kirke, der har været lovfæstet siden 1905.

Kilder i det franske indenrigsministerium siger til dagbladet Liberation, at man allerede har været i kontakt med flere mellemøstlige lande, - ikke mindst Saudi-Arabien, der er den store sponsor til moskebyggeri i Europa.

Indenrigsminister Dominique de Villepin har den plan, at der skal være en fondsbestyrelse, hvor det franske indenrigs-, udenrigs-, og socialministerieum skal være repræsenteret.

Hensigten med denne fond er at kunne sikre, at de udenlandske penge (læs: Saudi- Arabien) ikke havner hos de rabiate imamer og fundamentalistiske islamforkyndere. Disse kredse har allerede taget magten i det muslimske råd CFCM i Frankrig.

Alle disse kræfter bliver brugt i et land, hvor der ifølge den katolske hjælpeorganisation Secours Catholique, der netop har udarbejdet en rapport, der viser, at der er over 3,5 millioner fattige, knap 6 procent af den franske befolkning. De lever i dag under den officielle fattigdomsgrænse på 600 euro (4500 kroner) om måneden.

Gilbert Lagouanelle, der sidder i administrationen i Secours Catholique siger til Aske Munck fra Dagbladet Politiken:

”Vi må desværre konstatere, at fattigdommen har bidt sig fast i Frankrig, og at vi er på vej mod amerikanske tilstande. Vi er i færd med at skabe en veritabel underklasse, siger Lagouanelle, der har afleveret rapporten til den franske premierminister Jean-Pierre Raffarin.”

Der er ikke meget at hente i de elitære franske ministerier. Det rager dem en pind, hvordan disse fattige franskmænd har det.

De har travlt med at være politisk korrekte, koste hvad det vil !!

De har det ligesom danske, svenske og norske politikere. De har ikke den mindste bekymring om at anvende store milliardbeløb på vildt fremmede mennesker i de respektive lande, og sideløbende invitere ekstremistiske muslimske celler indenfor i Norden.

Samtidig med at man højlydt bekymrer sig om den såkaldte ældrebyrde !!

For Europas fremtid må man håbe på et systemskifte, hvor de ”gamle” politikere bliver vist vintervejen!!

              Dagbladet Politiken, fredag den 19. og 20. november 2004