Når talen falder på muhamedkrisen, er det vigtigt at huske på, at reaktionen på tegningerne først kom længe efter disse havde været vist.

Reelt blev de af muslimer forsøgt benyttet til at lægge pres på det engelsek parlament i håbet om, at dette ville vedtage en lov ifølge hvilken det ville være forbudt at forhåne religioner og disses udøvere.

Heldigvis vedtog parlamentet en lov iflg. hvilken det er tilladt at forhåne religioner og disses udøvere, så længe hånen ikke følges op af en direkte trussel.

Det var hvad muhamedkrisen drejede sig om.

Hverken tegningerne eller sårede følelser.