Mogens Lykketoft troner frem på skærmen.

Her er manden med de store flipper.

Han som ikke duer.

Ikke desto mindre er det åbenbart til stadighed nødvendigt at søge ham promoveret.

Han lagde Danmark i skattelænker.

Blev derpå udenrigsminister.

Hvilket han ikke duede til.

Han kunne ikke bruges derude.

Skønt vældig optimistisk m.h.b. på egne evner.

Israelerne som han mente sig i stand til at råde, kunne ikke bruge hans råd.

Hjemme medvirkede han til dolkning af først en, siden en anden partikammerat.

Hverken rollen som partiformand eller statsminsiterkandidat evnede han at udfylde.

Hvad skal vi med den på en gang uduelige og arrogante mand?

Er dansk politik virkelig den dilletantscene den ser ud til at være?

Omgærdet af såkaldt eksperter med store personlige ambitioner som den største drivkraft.

At gøre sig godt i medierne.

Imens kløgt og saglighed, kunnen og indsigt er en mangelvare.

Hvad skal vi mon forvente på sigt?