04.11.2008

På med Kappen.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Et forslag om ensretning af dommertøj møder modstand hos nogle få jurister.

  

For et års tid siden, udsendte Domstolsstyrelsen en vejledning om personalets beklædning. og heraf fremgik, at der ikke var noget til hinder for, at ansatte kunne bære tørklæder, turban, eller anden religiøs hovedbeklædning, sålænge ansigtet ikke var dækket. 

Det var der med god grund en heftig debat om.

De fleste var af den mening, at ingen medarbejdere ved Domstolene, skulle kunne skilte med deres private holdninger ved at vælge beklædning, der sender et bestemt politisk eller religiøst signal. 

Det har justitsminister Brian Mikkelsen, nu taget bestik af.

Af med tørklædet af med kalotten og af med korset. Op med kappen ikke kun i Højesteret og Landsretterne, men nu også i Byretten.

Sådan lyder budskabet fra justitsminister Brian Mikkelsen (K), når han om ganske kort tid fremlægger et lovforslag om " dommeres fremtræden  i retsmøder". 

Det er præcis, hvad der er behov for i et efterhånden multietnisk Danmark.

Derfor, må lovforslaget udarbejdes så stringent, at der ikke kan opstå nogen tvivl.

Det vil sige, at hvis man ønsker at beklæde et dommer-embede, - så kan man ikke optræde med noget beklædnings-symbol, - heller ikke et tørklæde, hvis det drejer sig om en kvindelig dommer. 

Men det er ikke alle der mener det er gangbart.

Lektor Pernille Boye Koch fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, har den  opfattelse, "at det kan ses som et forsøg på at undgå, at tørklædeforbudet opfattes som diskrimination". Til Kristeligt Dagblad den 31.10 siger P.B.Koch bl.a: 

"Hvis man indfører kappen som uniform, er det lidt lettere at afvise anden beklædning som for eksempel et tørklæde. Juridisk holder den bare ikke.

- Et uniformeringskrav kan ikke i sig selv medføre, at et forbud mod religiøse symboler er i orden. Uniformeringen skal være båret af saglige hensyn i sig selv og må ikke udelukkende være begrundet i et ønske om at forbyde tørklæder." 

Det er der heller ikke tale om:

Derimod er der et ønske i befolkningen om, at dommere, skal sende et neutralt signal med deres beklædning.

Et tørklæde båret af en kvindelig dommer, - med muslimsk baggrund, - kan `kun´sende det signal, at værdisæt fra sharia-lovgivningen, kan ha´en medindflydelse ved en domsafsigelse. Derfor er justitsministerens lovforslag på sin plads. 

Flere jurister hævder, at lovforslaget, er diskriminerende overfor religiøse mindretal. Advokat Georg Lett, hævder at nogle muslimer reelt berøves muligheden for at fungere som dommere, når det hører til deres tro at bære tørklæde

Det er noget vrøvl:

Såvel Frankrig, som Tyrkiet, har indført forbud mod tørklæder. Det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke anfægtet.

 

 

Kilde: Kristeligt Dagblad den 31. oktober 2008.

         Fremhævelse:PVJ 

 

 

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>