De svage konturer af en længe tiltrængt reform af islam synes ifølge finansmanden Asger Aamund så små at kunne anes i horisonten.

Ikke desto mindre, må og skal vi kompromisløst fastholde vor kultur, folkestyret og ytringsfriheden.

Den arabiske verden derimod må selv tage ansvaret for at finde sin vej ud af tyranniet.

Ikke vi, danskere, vesterlændinge.

Det konkluderer Asger Aamund i et par kronikker i IP. 

Han citerer Muhammad Al-Shihi som 2. september 2008. skriver i den Saudi Arabiske avis Al Watan:

”At det alt for sent er gået op for os at vi er ofre for en stammementalitet…

Vi må erkende, at det er en katastrofe for en mand at tvinge sin søn til at være en tro kopi af sig selv, at han også skal leve sit liv under byrden af stammen og dens traditioner.

I skal lære jeres sønner og lære jer selv, at vi alle kan være forskellige uden at strides.”

Asger Aamund finder citatet så lovende, at han bygger sin optimisme herpå. 

Inden da præciserer forfatteren, at baggrunden for muhamed-krisen er et led i den arabiske strategi.

Hvilken kom til udtryk på baggrund af et ressourcerigt, arabisk, stramt ledet og koordineret kooperativ.

Med udgangspunkt i et topstyret, jernhårdt disciplineret klansamfund.

Formålet med den noget sene reaktion, og deraf afledte såkaldt krise var simpelthen at lægge pres på det engelske parlament.

Parlamentet endte heldigvis med at vedtage en lov, som præciserer, at det er tilladt at latterliggøre og håne religioner og deres udøvere, når blot dette ikke ledsages af en direkte trussel.

Derudover, gør Asger Aamund rede for, at samme velorganiserede arabere globalt investerer i vestlig energi, infrastruktur, medier, banker, og aktiebørser.

Formålet er naturligvis at få magt.

På den baggrund lyder ovenstående citat unægtelig for godt til at være sandt, også selvom det står i en avis.

Umiddelbart, synes Asger Aamund’s heraf afledte optimisme nærmere båret af varm luft end af kendsgerninger.

Hvilket ikke desto mindre akkumulerer en begejstring som forfatteren opløftet følger til dørs:

Asger Aamund finder opskriften på succes enkel.

Islam bør nærme sig et kristent forbillede.

Dels ved at betragte mennesket som et enkelt menneske.

Hverken som en del af eller et led i et kollektiv.

Og dels ved at give Gud, hvad hans er, og kejseren sit.

Desværre, medfølger ingen manual i den forbindelse.

Det havde ellers været interessant.

For er det mon tanken at bringe islams udøvere til at indse, at det alligevel er bedre at være kristen?

Mon ikke det trods alt vil vise sig vanskeligt? 

Islam er efter vor opfattelse feudal.

Derfor er feudalismen led i den islamiske kultur.

For tankegangen og udgangspunktet i islam er feudal.

Hvilket den i følge Aamund ikke er.

Han mener, at det modsatte er tilfældet.

Nemlig, at det feudale klansamfund styrer islam.

Kom hønen eller ægget først?

Asger Aamund’s synspunkt er under alle omstændigheder behageligt.

Hvis man kan dele hans opfattelse.

Mere end, hvis det modsatte er tilfældet.

I så fald, må man handle ud fra realiteter

Ikke ud fra håb og ønsker.

Asger Aamunds løsning synes nærmere baseret på en sympatisk, optimistisk tro end på kedelige kendsgerninger.

Hvilket umiddelbart undrer.

150. millioner islamister anser det næppe eftertragtelsesværdigt at opgive sin tro, og dermed kultur og traditioner for at gå over til kristendommen.

Ikke desto mindre må vi da håbe, at Asger Aamund har ret.

I den forbindelse skal vi ikke undlade at gøre opmærksom på, at de ægyptiske koptere igennem de seneste 1.400. års tid har ulejliget sig med ovenstående forehavende uden, hverken synderligt eller nævneværdigt held.

Deres erfaringer må i dette perspektiv anses nedslående.

De søger i lighed med andre kristne væk fra den arabiske verden.

I håbet om at bevare livet.

For lige siden udbredelsen af islam tog sin begyndelse i oprindeligt kristne lande og områder, har ca. 20.000. mennesker årligt måtte lade livet i dennes fredsommelige navn. 

Derudover er der grund til at glæde sig over Asger Aamund’s konklusion og uforbeholdne støtte til sit udgangspunkt nemlig: Kristendommen, folkestyret og ytringsfriheden.

De længe leve.

Kilde: Asger Aamund IP. Den 10 + 11/ 10- 2008.