Lørdag eftermiddag slår jeg et smut omkring Rådhuspladsen i Århus for at se på en
danskfjendtlig demonstration. Indrømmet, også lidt for at se om der var optræk til
ballade. Da jeg nærmer mig hører jeg afspilningen af en "melodi", hvis "lyrik"
består af en endeløs gentagelse af det vulgærracistiske slogan "black power". Da
CD-afspilleren langt om længe beslutter at tie følger en "taler", hvis eventuelle
intelligens til min moderate overraskelse er tilstrækkelig til at han er i stand til
at gentage førnævnte vulgærracistiske slogan. Gad vide, hvordan politiet havde
reageret, hvis "talerens" yndlingsfarve havde været hvid i stedet for sort. Jeg har
ikke lyst til hverken at høre eller se mere gadepøbel, så jeg går igen. Men ét
spørgsmål forbliver ubesvaret:Hvad foregår der i gadepøblens hoveder? Formentlig
ikke rigtig noget - det vil jeg da ikke håbe! De virker overordentlig
intelligensmæssigt udfordrede, men Ritt skal sikkert nok sørge godt for dem, så de
fortsat kan gøre magthavernes beskidte arbejde. De er zombier.
I øvrigt var politiet mødt ret talstærkt frem - jeg talte ti salatfade og to
varevogne med hunde. Antallet af betjente kunne jeg ikke præcist overskue. Politiet
skal vel have ros en gang imellem. De har sikkert nok ved at følge pøblens march
gennem byen forhindret adskellige ordrer til Århus´ glarmestre. Det var imidlertid
forkert af politiet at tillade pøblen at marchere forbi et værtshus i
Jægergårdsgade, som tilsyneladende bliver besøgt af medlemmer af White Pride. Men
sidstnævnte klike lod sig heldigvis ikke provokere. Århus blev forskånet for
Nørrebros skæbne for denne gang. Pøblen tabte og Århus vandt.