13.10.2008
Tal fra det berigende multietniske Danmark.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Takket være indsats fra Kvindekrisecentre er det lykkedes at nedbringe volden mod muslimske kvinder.
Ifølge Dagbladet Politiken, er antallet af sager, hvor etniske familier truer og er voldelige mod især døtre og gifte kvinder i stærk stigning.
Siden Rigspolitiet i 2007 begyndte en central registrering af såkaldte æresrelaterede forbrydelser, er der på landsplan registreret 280 sager, mange med flere ofre og næsten alle med flere medlemmer af familien som gerningsmænd.
Langt den overvejende del af sagerne handler om unge kvinder mellem 15 og 25 år, som enten er blevet tvangsgift, eller som mod familiens vilje vil gifte sig med en anden end den familien har valgt. Også forbrydelser mod kvinder fylder godt i statistikken, ifølge Politiken.
Men samtidig viser tal, at politiet har fået et "effektivt" middel til at forhindre en række af disse sager, før de bliver en del af statistikken, - nemlig ved mægling mellem de to stridende generationer.
Det sker igennem Landsorganisationen af Kvindekrisecentre Lokk, der de seneste par år har stået for mægling i over 40 sager, og i næsten alle sagerne er det lykkedes at forlige parterne.
Hvad der er sket i de øvrige 240 sager, melder historien intet om.
Kilde: Dagbladet Politiken/Ritzau den 12. oktober 2008.
Fremhævelse:PVJ.
|