12.10.2008
Forbud mod krænkelse af religioner?
Forfatter: Harry Vinter
Godt initiativ, - men muslimerne kan ikke levere varen!
OIC, Organisationen af Islamiske Lande vil have indført principper, som skal sikre religioner mod krænkelse.
Det er et initiativ, som bør hilses velkomment!
Det må betyde, at arabiske toldere for fremtiden undlader at smide rejsendes medbragte bibler i skraldespanden.
Det skal for fremtiden være slut med krænkende forbud mod opførelse af kirker i muslimske lande.
Det skal være slut med de krænkende forbud mod ægteskab mellem muslimske kvinder og ikke-muslimske mænd.
Og det skal frem for alt være slut med drab på mennesker, som konverterer fra islam til en anden tro.
Krænkelser som disse kunne de islamiske lande for så vidt bringe til ophør fra dags dato. Det behøver ikke at afvente en Durban 2 konference.
Men det bør hilses velkomment, at de islamiske lande nu selv bringer disse umenneskelige krænkelser op i et internationalt forum.
Når disse håndgribelige fysiske krænkelser er bragt til ophør, kan man eventuelt gå over til at diskutere verbale krænkelser på en fremtidig Durban 3 konference.
Det bliver næppe nogensinde aktuelt.
|