Søndag den 5. oktober, bringer Morgenavisen Jyllands-Posten (Indblik) et interview af Annelise Bistrup, med fhv. biskop i Roskilde, Jan Lindhardt. 

Det sker få dage før Jan Lindhardt udkommer med en erindringsbog ”Det skal råbes” på Kristeligt  Dagblad Forlag. 

I interviewet, kommer Annelise Bistrup ind på det faktum, at Jan Lindhardt på sin vej  er kommet på kant med nogle personer i det offentlige rum. 

Bl.a: med to selvbestaltede koryfæer forfatteren Carsten Jensen og Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, der lyste Roskilde bispen i band, da han erklærede sig mere end skeptisk over for dialog med muslimer. 

Men Lindhardt er stadig skeptisk: Til interviewet siger bl.a: 

”Hvad skal vi tale om? Præmissen for en dialog er ikke tilstede. Hvis vi begynder at diskutere religion, går det helt agurk. Så vi må tale om noget andet.” 

Hvad ? 

”Mad, job, penge, kærester. Kan vi omgås hinanden på den måde, er det et kæmpe fremskridt. Vi behøver ikke at være venner.

Hvis enhver indvandrer skal have svigersøn status, bliver det altså noget anstrengende.

Når islam erklærer Vesten krig, er der krig og vi må indse, at vores forhold til islam er en tikkende bombe. 

Muslimerne handler ud fra en massiv foragt for vores opdragelse, kvindesyn og gudløshed. Dybest set mener de, at hele vores måde at have kultursamfund på er en misforståelse.

I Danmark er det udbredt med et særdeles naivt menneskesyn. Vi mener ikke, at kultur betyder noget, men at det er mennesker, der betyder noget. 

Og at tro, at muslimske nydanskere tænker ligesom os, det er udtryk for denne kulturelle blåøjethed. Jeg mener, at vi har været for blødsødne i vores imødekommenhed over for vores muslimske medborgere.

Det er lidt rystende, at man på et dansk  plejehjem ikke kan få en frikadellemad. Grisen er dog danskernes bedste ven, og det er at svigte det kære dyr.” 

Lidt længere fremme i interviewet går J. Lindhardt hårdt til forfatteren Carsten Jensen med følgende: 

”Det ærgrer mig f.eks., at jeg ikke tog forhammeren frem over for Carsten Jensen.

I dag kan jeg se, at jeg var alt for venlig over for ham, da vi sloges i religionskrigen. Hans tåbelige venstrefløjssynspunkter om, at angrebene den 11. september skulle ses som en følge af  Vestens undertrykkende fremfærd, skulle jeg have slået hårdere til. 

Carsten Jensen foreslår, at vi sender flere penge. Han tror åbenbart, at alle problemer ordnes med penge. At rigdom gør folk gode. Dermed tager han, og mange med han, helt fejl af den verden, de lever i.

Carsten Jensen og hans følgesvende vandrer gennem verden som blinde tåber gennem uhyggelige landskaber, mens de naivt gentager: ”Vi er alle mennesker”

Det er en sandhed på et overordnet, men ret betydningsløst plan. For vi er bestemt af kultur og religion i en grad, som Carsten Jensen og hans venner tilsyneladende ikke gør sig nogen anelse om.”

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten søndag den 5. oktober 2008.

           Interview af Annelise Bistrup.

           Fremhævelse: PVJ.