02.10.2008

Krænkelse af International Lov.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Iran vil indfører en lov om dødstraf for frafald fra islam.

  

Iran, som styres af en gruppe ultra-konsevative præster, er ved at omdanne det store land til en renlivet totalitær stat. 

Den 9. september vedtog  et meget stort flertal i parlamentet, et lovforslag, der skal gøre frafald fra islam  til en kriminel handling, som skal straffes med døden.

Iran har straffet frafald eller konversion  fra islam med dødsstraf tidligere, -men denne gang skal lovforslaget gøre dødsstraffen til den obligatoriske form for straf. 

Denne udvikling, følges af de internationale menneskerettighedsorganisationer. Men også af Iran´s kristne og landets store bahai-samfund.

Loven venter nu på endelig godkendelse fra Vogternes Råd, der er landets øverste myndighed. 

Lovforslaget opfordrer også til dødsstraf for handlinger som prostitution, korruption og etablering af hjemmesider på internettet, der "fremmer prostitution, korruption og frafald fra Islam." 

Direktør for organisationen Christian Solidarity Worldwide, Alexa Papadouris, udtaler i forbindelse hermed bl.a: 

" - Det er dybt bekymrende at høre det iranske parlament debattere et lovforslag, der kan resultere i dødstraf for enhver, der ønsker at vælge sin trosretning.

Især på et tidspunkt som dette, hvor der kun er gået få dage, efter Martin Azad og Ahmed Ali Basirat er blevet anklaget for frafald ved en domstol i byen Shiraz.

Martin Azad og Ahmed Ali Basirat blev arresteret i maj og anklaget for at have konverteret til kristendommen ." 

Ifølge nyhedsbureauet Compass News er yderligere fem iranske kristne blevet arresteret i løbet af august på samme grundlag. 

USA´s regering giver Iran værst tænkelige karakter for religionsfrihed og overgreb mod religiøse mindretal.

Hos organisationen Open Doors, der hvert år offentliggør en liste over de lande, hvor forfølgelse af kristne er værst, kommer Iran  ind på en tredjeplads. 

På vegne af EU sendte Frankrigs udenrigsministerium i sidste uge en meget skarp henvendelse til de iranske myndigheder, hvori "tilbagevendende forfølgelser af religiøse mindretal" omtales som et problem, der har en "stærkt bekymrende" virkning i EU. 

Det har fået de iranske myndigheder til at fjerne lovforslaget fra parlamentet´s hjemmeside, men lovforslaget er stadig på den politiske dagsorden.

Det er ikke blot de kristne i Iran der bliver ramt. Det store bahai-samfund, der er forbudt i Iran, og derfor ikke officielt eksisterer, frygter at loven vil blive brugt til at optrappe forfølgelsen af Irans bahaiér, der af præstestyret opfattes som en ulovlig forgrening af shia-islam. 

Man kan roligt hævde, at dette tiltag, er en overtrædelse af international lov.

Må dette give anledning til, at Danmarks Udenrigsminister Per Stig Møller, kalder den iranske ambassadør til en alvorlig samtale i Udenrigsministeriet.

 

 

Kilde: Kristeligt Dagblad den 29. 9. 2008.

         Allan Sørensen

         Fremhævelse:PVJ.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810