I forbindelse med Økonomiudvalget Guldborgsunds studietur syd for grænsen optræder sociolog Ole Bjerg, Handelshøjskolen, København 24. september i Folketidende.

Han sætter lighedstegn mellem studieture på den ene side, og værtshusbesøg og fester på den anden.

Således, drikker vi os alligevel alle sammen pissefulde, og har det skideskægt, efter hans opfattelse.

Ligesom, det ifølge ham er i orden at gå efter magten, og vise at man har magt, nyde man har magt, og gå efter og vise, at man har penge.

På den anden side, hævder han, mener den danske befolkning, at politik bør være et kald.

Politikere forventes at være idealistiske.

Og de må ikke gå efter penge. 

Med dette in mente, er det åbenbart efter Ole Bjergs opfattelse helt på sin plads, når politikere er utiltalende, brutale, tyranniske, totalitære, løgnagtige, i stand til at blande illusioner og kendsgerninger sammen, skamløst være rede til at ofre andre for egen vindings skyld, kolde, beregnende og fejge, så længe de bare går efter magt og penge.

Men ikke æren.

Dette er åbenbart, hvad lærerne i første omgang har lært inden de er fundet værdige til at undervise på de højere læreanstalter, og dermed, hvad vore unge studerende kan forventes at skulle lære på de samme højere læreanstalter.

Gad vide, hvem der har anerkendt denne grænseløse moral, ja, psykopatiske etik som værende i overensstemmelse med takt og tone.

Må vi ikke nok have lov til at leve som et enkelt menneske imellem fødsel og død, i ansvar og skyld, og i frimodig tro på Jesus Kristus?