Hvis Hitler var en profet og Nazismen en religion

Hvis Hitler var en profet og Nazismen en religion, så risikerede vi i fremtiden, ikke at måtte kritisere hverken Nazisme eller Hitler, hvis FN får gennemført religionskritik som en krænkelse af menneskerettighederne. Enhver kan se, at det ikke er særligt smart, hvis man ikke må kritisere Nazisme eller Hitler, men hvorfor er det så så svært at se faren i, hvis man ikke må kritisere religioner, herunder kristendom og Jesus, Jehovas Vidner, Mormoner og John Smith, men ikke mindst Islam og Muhammed? Kristendommen i vores samtid og alle dens forskellige retninger, har ikke de store problemer med at blive kritiseret. Men Islam skal man bare hentyde til, så får man på puklen. Islam skal kunne kritiseres, Muhammed skal kunne stå for skud, hvis vi skal bevare et demokratisk samfund.

Hvad er politik, hvad er religion? Grænsen er hårfin. Derfor fremmer sammenligninger med ekstremerne ofte forståelsen. Vi ved, at vi skal kunne kritisere politik, bl.a. fordi det har stor indflydelse på vores hverdag. Hvis regeringen beslutter, at vi skal betale mere i skat, så har det direkte indflydelse på os. Hvis den beslutter, at ytringsfrihed ikke er i orden, så risikerer vi straf for at ytre os osv. Det vil vi gerne have indflydelse på, og i et demokrati, vil vi gerne sikre, at alle har samme rettigheder, så ikke kun en bestemt tankegang kommer til orde. Tænk hvis det kun var Venstre der havde ret! Eller hvis det var SF der fik magten 100% i Folketinget og tvang os andre til at indordne os. Det vil være en katastrofe for mange.

Når en religion blander sig i forhold, der vedrører andre end dem selv, så begynder det at ligne politik. Så længe en person tror på en profet eller Gud, og dyrker denne i sin egen verden, så kan det ikke rigtig genere nogen. Men bliver religionen til en faktor, der påvirker omgivelserne, så begynder det at være noget som du og jeg kunne komme i berøring med, positivt eller negativt. Det er masser af positive eksempler på en religions påvirkning af omgivelserne. Det gælder fx når en religion går i spidsen for at samle ind til fattige i Afrika eller hjælper til efter en naturkatastrofe. Selv om der ofte er en missionerende ide bag, så hjælper de trods alt nogle medmennesker. Men når en religion som fx Jehovas vidner, bestemmer om du må få blodtransfusion eller ej, om du må se dine børn, som har fravalgt troen, så går den for vidt – selv om det kun drejer sig om folk indenfor religionen. Mange indenfor murene føler sig nemlig tvunget til at have samme holdning, selv om de i virkeligheden ikke har. Det er religionens magt. Når en religion bestemmer, at man skal stene en person og de troende faktisk gør det, blot fordi vedkommende har en anden seksualitet end religionen foreskriver, så er den gået langt over stregen. Så SKAL den pågældende religion kunne kritiseres lige som man skal kunne kritisere en regering eller en politiker. Menneskerettigheder handler ikke kun om at en religion skal have ret, men lige så meget om de folk der lever udenfor ”religionsboblen”. Menneskerettigheder, er først og fremmest frihed og lighed for alle, derefter retten til at dyrke en religion. Der må ikke byttes om på prioriteringen, som FN nu lægger op til.

Islam har man formået at kategorisere som en religion og ikke en politisk ideologi. Den må derfor ikke kritiseres, hvis FN får gennemført forslaget. Men er det i virkeligheden ikke en politisk ideologi? Hvis man skal sammenligne et antal faktorer i hhv. Nazisme, som jo er en politisk ideologi og Islam som kategoriseres som en religion, når man frem til, at de har utrolig mange ligheder:

Racisme: Islam er racistisk. Nazisme er racistisk. Begge hader de jøderne. Det er racisme i reneste forstand. Der er nemlig ikke nogen fornuftige kriterier knyttet til at det netop er jøderne der bliver udsat for diskrimination. Dertil kommer for Islams vedkommende, at de heller ikke bryder sig om bøsser og lesbiske og andre seksuelle afvigere. Man kan undre sig over, at pædofili er accepteret. Racisme per definition, er ”at have noget imod en person, enten pga. nationalitet, hudfarve, religion, køn eller lignende”. Disse krav, opfylder både Nazisme og Islam særdeles godt.

Den rene og overlegne race: For Nazisterne var den ariske race den rene race og overlegne race. For Islam, er muslimerne den overlegne race. Det fremgår bl.a. af, at ”ikke-troende” kaldes ”de urene”. I kristendommen skelner man også mellem troende og syndere. Nazismen udryddede jøder og polakker. Islam forsøger at udrydde bøsser og lesbiske, utro kvinder og personer der forlader Islam. Ikke troende betragtes som laverestående væsener.

Kunst: Hitler blandede sig i kunstnernes frie udtryksmåde. Politisk kritisk kunst blev ikke tilladt. Islam blander sig i, om man må tegne Muhammed eller ej.

Lov: For Nazisterne, var Hitlers ord lig med lov. Uanset hvad han sagde, uanset hvor tåbeligt det måtte synes, så gjorde man som Der Führer befalede. I Islam, gør man nøjagtigt som de religiøse ledere befaler uanset om det virker tåbeligt for en normalt begavet person.

Hitler levede tilsyneladende i den forkerte tid. Havde han levet efter 2009, ville han blot kunne kalde Nazisme for en religion og ham selv for dens øverste profet og leder. Så ville han have haft frit spil. I stedet for Hitler, har muslimerne så den fornøjelse / chance efter 2009, hvis vi da ikke får øjnene op og hindrer FN i at vedtage religionskritik som en krænkelse af menneskerettighederne.

Hvornår protesterer den danske regering overfor FN? Det kan ikke passe, at vi som en nation der altid har forsvaret friheder og ytringsfrihed mv. ikke er med i protesterne på forreste række, når demokratiet og vores rettigheder trues. Vågn op!