13.09.2008
Juridisk skråplan.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
I England er der opstået en domstol, som bygger på sharia. Gud se i nåde til de stakkels briter.
Ifølge den britiske avis Sunday Mercury, er der blevet oprettet en sharia-domstol af muslimske lærde og jurister på Hijaz College Islamic University i England.
Domstolen følger udelukkende sharia, og opererer sideløbende med det britiske lovsystem.
Sagerne, der bliver taget op i domstolen, drejer sig blandt andet om skilsmisse, arv og lejeforhold. Ingen kan dog tvinges til at få deres sager afgjort under sharia, - men hvis parterne først er blevet enige om at tage deres sag op i shariadomstolen, er de ifølge engelsk lov, bundet til at rette sig efter domstolens beslutning.
Ifølge Faisal Aqtab Siddiqi, der er leder af Hijaz Universitetet og erhversadvokat, kan der dog gøres indsigelse mod domstolens afgørelser.
Til Sunday Mercury siger han bl.a:
"Hvis den tabende part kommer med indsigelser, skal den vindende part henvende sig til den lokale domstol eller til landsretten, som så tvangsfuldbyrder afgørelsen så længe den er rimelig."
Ifølge F:A.Siddiqi, har shariadomstolen magt til at beordre kompensation betalt til den vindende part, men derimod kan domstolen ikke afgøre kriminalsager, ligesom den heller ikke kan idømme korporlig afstraffelse.
Man må sige, det er nye tider i Europa.
Kilde: Kristeligt Dagblad/Sunday Mercury den 8. september 2008.
Marie Louise Bruun Jørgensen.
Fremhævelse: PVJ.
|