I anledningen af 65. års dagen for ophøret med samarbejdspolitikken og ukampdygtiggørelsen af Flåden holdt statsminister Anders Fog Rasmussen den 29. august tale i Mindelunden, København.

Han udtrykte bl a. sin glæde over og respekt dels for folkestyret som sådan, og dels for de danske, der dengang med livet som indsats ydede modstand imod mørke udemokratiske kræfter.

De kræfter som danske politikere havde samarbejdet med indtil da.

Tjah, tænkte man ved den lejlighed, er det ikke det som sker i dag?

Er det netop ikke udemokratiske kræfter, statsministeren indgik en aftale med da han, uden forudgående folkeafstemning, underskrev Lissabon – aftalen?

Den aftale Irerne ikke bryder sig om.

Den aftale, der repræsenterer et EU, med en ikke folkevalgt præsident.

Et EU, hvor EU-jura står over dansk lovgivning.

Et EU repræsenteret ved en juridisk lovgivning skabt på basis af vege og vage formuleringer. Hvor en utilnærmelig embedsmandsstab på toppen af et hav af under- embeder, ligeledes udenfor politisk kontrol, ved bedst.

-Et parlament som kan overtrumfe folketingsbeslutninger.

-Et EU som desuden hylder grænseløshed i form af indvandring, med en her til lands hidtil ukendt kriminalitet til følge.

Skønt oprindelig kristent baseret, ønsker kun de færreste med tilknytning til EU at vedkende sig og fastholde dette faktum.

-Et EU blottet for traditionelle europæiske dyder.

Bl a.med et ja til pædofili.

Et fredens projekt, som det så skønt kaldes.

Men det gør alle totalitære projekter jo.

Sigter på fred.

For så hersker enighed.

Så længe den enkelte bøjer sig for magthaverne, sker der ikke noget.

Herefter hersker den fred i krigens hus, som der formodentlig sigtes på.

Derfor, bør et godt råd være, inden trolden går ind i bjerget:

Trold, se lige efter, hvad det er et for et bjerg du er gået ind i, inden porten smækker i efter dig.