…såen… (sådan)

…konkret…

…håber meget…

Hvad er det fornet?

Hvaffen…

Er det noget med…?

…klare synspunkt…

…paranoid…

…såen reel frygt…

…sånså…

…en lille smule  klogere…

… hvor smadret er … (om en bombet by)

…præcis…

…ekstrem…

…sætte pres…

…fedt…

Taget fra samme udsendelse P 1. i den just forgangne uge.

En voksen mand, der en gang må have lært at tale dansk.

Som journalist kan man formodentlig ikke bestå med det ordforråd.

Taler manden derfor ned til lytterne, eller er det gået galt for ham undervejs så han i mellemtiden har mistet sit sprog.

Er der ingen på DR der nogensinde kontrollytter til udsendelserne?

I så fald:

Kan man på lytternes og seernes vegne tillade sig at være tilfreds med den slags pattebarnesnak?

Det er vel ikke meningen, at DR skal medvirke til at bringe lyttere og seere ned i sprogligt niveau?

Hvor står i så fald i DRs formålsparagraffer? 

Det er formodentlig ej heller meningen, at vi lyttere og seere i solidariteten og dermed den hellige anstændigheds navn, set med DRs og venners politiske øjne, skal bringes på niveau med børn og unge dels med indlæringsvanskeligheder og som dels er opmærksomhedskrævende?

Er det ikke skole og hjem, der tager sig af den slags, men ikke DR?

Nogle af ordene lyder som om de stammer fra bl a. tresserne.

Skal tresserne nu være moderne igen?

Eller sidder underviserne fast i en opfattelse af, at hvad der lød eddersmart en gang, også er gangbar mønt i dag?

Det er da udtryk for en på én gang stok konservativ og pubertær tankegang.

Mon den slags kan bruges til ret meget andet end at underholde sig selv og de aller nærmeste?

Mage til værdiløst sludder og vrøvl skal man desværre ikke lede længe efter.

Vi tvangsudskrives til at betale for at få tudet ørerne fulde dag ud og dag ind.

Hvor går grænsen imellem det tilladelige og utilladelige?