31.08.2008
Smid voldsmændene på porten
Forfatter: Harry Vinter
Genindfør trygheden i Danmark
Ud af i alt 85 unge under 18 år, som i første halvår af 2008 blev fremstillet i Dommervagten i København for forbrydelser, der kan give fra halvandet års fængsel og opefter, havde de 67 pct. en udenlandsk baggrund mod 56 pct. i 2007.
Det oplyser bla.a. Berlingske Tidende 30/8 med Københavns Politi som kilde og fortsætter:
En ny analyse af volden i København i 2007 viser, at også her er indvandrerne stærkt overrepræsenterede. Mens 54 pct. af gerningsmændene havde dansk herkomst, havde 46 pct. en udenlandsk. Der er tale om en stor overrepræsentation, idet personer med udenlandsk baggrund udgør omkring 20 pct. af befolkningen i København.
Voldsofrene var for 75 pct.s vedkommende danskere, mens 25 pct. havde udenlandsk baggrund.
Kommentar:
Det er næppe hverken nordmænd eller kinesere eller andre civiliserede mennesker med udenlandsk baggrund, som står bag de foruroligende tal. Det ville være formålstjenligt, om vi kunne få præciseret de pågældendes baggrund. De fleste har nok ligesom undertegnede en formodning om, at muslimer står bag størstedelen af kriminaliteten - ikke mindst volden. Lad os få fordommen be- eller afkræftet. Lad os få sandheden på bordet og voldsmændene på porten.
Hvorfor er de pågældende blevet lukket ind i landet og hvorfor bliver de ikke smidt ud igen?!
Kilde: Jyllands-Posten 30/8 2008
|