I et stort  helsides interview i Weekendavisen den 22. august, af Poul Pilgaard Johnsen med den rumænsk-fødte forfatter Monica Papazu, bliver Vesten og Europa´s behandling af konflikten på Balkan sat under kritisk belysning. 

Det er især Kosovo, som Monica Papazu taler om. 

Interviewet har overskriften  "Vesten forstår intet" Det sættes i relief, ved at citere en samtale imellem USA´s fhv. udenrigsminister Warren Christopher, og Storbritannien´s tidligere udenrigsminister og EU fredsmægler David Owen. 

"Warren Christopher spurgte en dag David Owen, hvorfor i alverden europæerne havde ladet serberne besætte Bosnien. Hvorpå David Owen svarede, at serberne jo ikke havde besat noget som helst:´de boede bare der´Siden hvornår?, spurgte Warren Christoper så forbløffet.

`Jamen, siden altid!, svarede David Owen. 

Ja netop altid. 

Det er det udgangspunkt Monica Papazu har, når hun fortæller om baggrunden for den ulykkelige skæbne Kristenheden har fået på Balkan - en udvikling der nu har fået endnu et trist kapitel tilføjet med adskillelsen af Kosovo fra Serbien. 

Hertil siger M.Papazu bl.a. følgende: 

"Vi er enige om fortståelsen af islam som en betydelig fare for Europa, for europæisk kultur og levevis eftersom de grundopfattelser og normer, som de to kulturer hviler på, er modsatte.

 Jeg kommer fra en kultur, som allerede har oplevet et muslimsk rige. Man glemmer, at Det osmanniske Rige først gav afkald på en stor del af territorierne i slutningen af 1800-tallet og først forsvandt med Første Verdenskrig. 

Den osmanniske tid forsvandt som et mareridt, men dens konsekvenser er forblevet. Intet blev, som det havde været 500 år tidligere, og det er præcis det, man har kunnet se under Jugoslaviens opløsning.

En del af de krige, som fandt sted, er den dag i dag en følge af Det osmanniske Rige, som er grunden til, at der findes muslimer i eks-Jugoslavien.

Det er det Det osmanniske Rige, som har medført, at flertallet af albanere forlod deres religion og blev muslimer. Det er Det osmanniske Rige, som har medført, at en del af befolkningen i Bosnien blev muslimer. 

Konsekvenserne af Det osmanniske Rige er i nutiden, og i den forstand gør nutiden det muligt at aflæse Det osmanniske Rige. For fortiden er aldrig bare fortid. Fortiden har nogle konsekvenser, og derfor må fortiden læses baglæns, altså nutiden kaster også lys på fortiden, ligesom fortiden kaster lys på nutiden. 

Det viser, hvor fundamentalt sammenstødet mellem de to religioner og civilisationer er.

Forståelsen af islam  får man dels ved at kende teksten i Koranen, dels ved at kende den historie med islam som mennesker har oplevet.

Og det er selve oplevelsen, som et menneske fra Østeuropa kan komme med som noget ekstra, fordi det er en historisk erfaring.

I den muslimske stat blev de kristne dhimmier, andenrangsborgere, som lige nøjagtig blev tålt.

Deres liv var en nåde, som altid kunne trækkes tilbage. Alene det er nok til at definere vilkårene.

Som rumæner deler jeg historie med serberne. Jeg deler de 500 års osmannisk rige i vore lande. Helt konkret. Serbien og Bulgarien forsvandt totalt som stater. Deres normale liv, deres udvikling, deres politiske samfund forsvandt.

Men de var modstandsdygtige. De overlevede, med deres kultur, med deres tro, med deres livssyn, og så er det, at man kan citere et serbisk vers, som jeg altid har fundet meget sigende:

 "tyrannens magt standser foran gusla." `Gusla er det serbiske instrument med en streng, som de serbiske skjalde - folkelige sangere - bruger for at akkompagnere deres viser." 

Dette vers siger - og det er det, jeg har prøvet at sige omkring kommunismen og Rumænien - at man overlever via kulturen, via erindringen, og så viser det sig, at ånd er stærkere end magt.

Kilde:Weekendavisen Nr. 34 - 22. august 2008.

        Poul Pilgaard Johnsen.

        Fremhævelse: PVJ.