22.08.2008
Uden gyldigt retsforbehold ingen gyldig Maastricht-traktat ...
Forfatter: Bent Jacobsen
Vi kunne melde os ud af Neurabia-diktaturet...
Som bekendt blev Maastricht-traktaten forkastet ved første folkeafstemning. Derefter
fik vi den præsenteret i anden omgang med fire såkaldte undtagelser, herunder de
danske retsforbehold, der ret beset kun kan opfattes på den måde, at Danmark var
fritaget for alle EU's retsregler, og derfor selvfølgelig også for EF-domstolens
nyere diktatoriske påfund.
Hvis vore retsforbehold så alligevel underkendes, må Maastricht-traktaten være
vedtaget under falske forudsætninger, altså derfor være ugyldig og må trækkes
tilbage! At hævde andet svarer til at underkende folkeafstemningens afgørelse!
Traktaten blev jo kun godkendt, fordi vi fik de fire undtagelser! Det hele ligner et
snedigt planlagt snigløb, hvor man ad forskellige omveje vil tryne det danske folk.
Naturligvis fordi alle andre end DF er modstandere af vore fire undtagelser, og
derfor vil have dem væk.
Hvis dette forløb skal kaldes for »demokrati«, er målet fuldt. Det rigtige ville
faktisk være at erklære Maastricht-traktaten ugyldig. Hvis retsforbeholdet ikke er
gyldigt, kan det betingede ja til Maastricht-traktaten heller ikke være det. Alt
andet er juridisk svindel i verdenshistorisk format. Eller vi kunne tage skridtet
fuldt ud, og melde os ud af Neurabia-diktaturet, der arbejder på at få os rendt over
ende og kaste Europas folkeslag i afgrunden ...
|