Forleden stillede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech op til spørgsmål fra danske folketingspolitikere på direkte tv på tv2 kanalen news.

Svend Auken ledte mødet.

På et tidspunkt brugte han udtrykket: Parlamentarisk tale. 

Nej, Svend.

Du har misforstået noget.

Parlamentarisk tale, altså formodentlig at tale pænt, og forståeligt, er ikke i sig selv værdifuldt. 

Var det f eks. værdifuldt, at imens indvandrer-flygtningestrømmen, ifølge tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen ti tyvedobledes, så talte danske parlamentarikere, som Birthe Weiss og den radikale Marianne Jelved pænt og vedholdende om 100.000.

Velvidende, at dette tal voksede betragteligt imens.

Hvilket lige siden har været søgt skjult i alskens bedrageriske indpakninger.

For at søge at skjule løgnen.

Samt den katastrofe, man bevidst løgnagtigt har påført danskerne.

Parlamentarisk tale, Svend? 

Det er vel høvisk tale du havde i tankerne og dermed høvisk optræden du forestiller dig, som efterlevelsesværdig.

Hvilket er en anden sag.

Så sig det dog, Svend.

For i den forbindelse hører løgnen og bedraget ikke med.

Vel, Svend? 

Svend, du der selv er blevet dolket, og så vidt vi har forstået efterfølgende selv har deltaget i en dolkning:

Mener du, det er nødvendigt at genopføre skuespillet blot i virkeligheden, det spil, hvor hovedrolleindehaveren har en lang monolog ude på trappen.

Den, hvor han er blevet pålagt ikke at sige noget ufordelagtigt om sin vens mordere.

Gentagne gange, kalder han dem derfor i stedet:

Disse agtværdige mænd.

Er det bedre vi taler pænt i stedet for at sige og forholde os til sandheden, Svend? 

Var det ikke din daværende formand, der om en folketings-kollega, altså en anden folkevalgt respektløst udtalte, at denne aldrig ville blive stueren?

Han hvis fader efter sigende meldte sig ind i nazistpartiet på besættelsesdagen.

En tidligere socialdemokratisk finansminister, der stjal af pensionisternes penge, og havde tretten måneder i regnskabsåret, imens han pænt kaldte det hele noget andet.

Skal vi tale pænt om det, Svend?

Eller om en økonomiminister, der efter 6 uger ikke længere behøvede råd fra folk der på universitetet havde brugt 6 år på samme pensum.

Eller om dig og din søster, der sjældent har noget pænt eller fordelagtigt at sige om andre og deres motiver.

Skønt, man må spørge sig selv, hvorfra I dog kender disse så godt.

Er de mon et resultat af egen avl af nyttehaven?

Er dette, hvad du kalder parlamentarisk tale?

Nej, Svend.

Er det mon dig og dine der er foregangsmænd og fører parlamentarisk tale?

Nej, Svend.

Det er det vist ikke ligefrem.

Sandheden er ikke pæn.

For mennesket er syndigt, ikke Svend?

Og hvad kan vi mon gøre ved det, Svend?

Vi har nu alligevel ret til at forholde os til sandheden.
Hellere den end din og dines opfattelse af, hvad der både er pænt og rigtigt.

Det kan du godt forstå, ikke?

Derfor Svend:

Lad os for en anden gangs skyld bare få sandheden.

Har vi ikke krav på den?

Usminket:

Den om mere indvandring, betalt af børn, syge, pensionister og husejere, og danskerer, der bare kan arbejde noget mere?

Det havde set kønt ud, hvad Svend?

Den om skingre planer og forslag uden noget som helst konkret indhold.

Den om en miljøminister og en 8. cylindre Audi.

Uha, sådan en er en hvid mand, Svend; for den er tørstig.

Ikke helt miljørigtig, vel Svend?

Eller sandwichene, der bogstaveligt fløj igennem luften i flyvemaskinen.

Så miljøministeren og hans stab kunne sidde og tvære resterne ud i gulvtæppet, så de ikke behøvede kede sig i luftrummet.

Eller de nedbøjede og tavse skikkelser de efterlod, hvor de selvforherligende drog frem. 

Nej, Svend.

Vi vil ikke tale pænt.

Vi opfører os derimod gerne høvisk.

Er du og dine klar til det samme?

Vi tvivler på forudsætningerne er til stede, men giver det gerne en chance til, Svend.

Holder I så op med at lyve for borgerne til en begyndelse? 

Hvornår begynder I at opføre jer høvisk, Svend?

Bare sig til.

Lige til sidst:

Hvor mange chancer skal I have, Svend?