Hvis man skal sige noget positivt om den  aktuelle EF-Dom, så er det, at dommen har fået slået fast, at Fællesskabsretten står over National-retten. Det er der ikke noget nyt i, det stod klart også i 1972, da Danmark stemte sig ind i EF den 2. oktober. 

At hovedparten af danskerne, har gået i den salige tro, at love der er vedtaget af et flertal i Folketinget er  gældende lov i landet, -  ja det må man til at revurdere.

Det forholder sig sådan, at der hvor det handler om områder, der er omfattet af det gældende traktat-grundlag,  da er det EF-Domstolen, der bestemmer, hvad der er gældende ret.  

Sådan har det været lige siden De Eurropæiske Fællesskaber blev dannet i Rom, med Romtraktaten som det bærende grundlag. 

Nu står vi en i politiks situation i Danmark, hvor ministeriet Fogh Rasmussen´s parlamentariske grundlag Dansk Folkeparti, ikke ønsker at Danmark skal rette sig efter den afsagte dom. 

Det er ganske enkelt ikke muligt

Medmindre Danmark udtræder af De Europæiske Fællesskaber. Det er der ikke meget der taler for bliver tilfældet.

Selv ved folkeafstemning om dette spørgsmål, vil der være et markant flertal for dansk medlemskab af EU. Det samme vil være tilfældet ved en afstemning i Folketinget. 

Men sagen er alvorlig. 

Den netop afsagte dom, vil få antallet af familiesammenføringer til at stige markant. Et faktum, der desværre ikke kan gøres noget ved.

Men Dansk Folkeparti, kan efter en række år, hvor man har troet på den nationale kurs, begynde at stille krav om repatriering, af de mange tusinde såkaldte flygtninge, fra Balkan, Irak, Afghanistan, og Mellemøsten. 

Dette antal, overstiger langt det antal, der vil komme ikraft af familiesammenføringer.

Det er en politisk realitet, at efter den irske EF-Dom, er det slut med nationale særlove i Danmark.

Repatriering, det er der derimod ingen overnationale instanser der kan blande sig i.

En politisk kurs, Den Danske Forening har været ret alene om at fremføre. Må det ændre sig i fremtiden.