04.08.2008
EU-Domstolen, - den er suveræn!!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Dansk Folkeparti går i rette med EU-domstolen, mens rygslikkerne på venstrefløjen ligger på maven!!!
Ifølge Ritzau 3.8 17.14, vil Dansk Folkeparti nu kræve indflydelse ved forhandlingsbordet, når danske politrikere skal fastlægge Danmarks linje over for EU.
Det er et yderst rimeligt krav, fra et parti, der i snart syv år har sikret ministeriet Fogh Rasmussen regeringsmagten.
Det sker i kølvandet på den hjemlige opstandelse over EF-Domstolen´s afgørelse om opholdstilladelser, hvor Dansk Folkeparti´s gruppeformand Kristian Thulesen Dahl ikke længere vil affinde sig med, at partiet står udenfor EU-politikken.
Til Ritzau siger han følgende:
" -Vi kan ikke fortsat have en situation, hvor regeringen laver indenrigspolitik med Dansk Folkeparti og sikrer sin EU-politik med opbakning fra venstrefløjen.
Den nyligt afsagte dom viser, at en sådan opdeling ikke længere er mulig."
Kristian Thulesen Dahl vil i fremtiden kræve, at regeringen har afstemt sin holdning med Dansk Folkeparti, inden den præsenterer sin holdning over for Folketingets partier og EU-systemet.
Dette krav falder ikke i god jords hos Venstre, Konservative Socialdemokraterne og SF, der alle er afvisende over for kravet fra Dansk Folkeparti.
Venstre´s politiske ordfører Inger Støjberg, lover dog at regeringen finder en løsning inden for EU for at bevare Danmarks "fair og faste" udlændingepolitik.
Hun kan dog ikke pege på nogen præcis løsning, men afventer konklusionerne fra regeringens undersøgelse.
Her er et godt eksempel på, at en national parlamentariker begynder at ville ændre på vedtagne dirketiver, som forlængst er en del af EU´s arbejdsgrundlag..
Det lader sig ikke gøre.
Når det gælder EU-Domstolen, - ja den behøver ikke at tale med nogen om noget som helst. Den er suveræn!!
Hvis man vil sikre, at national lovgivning ikke bliver underløbet af Fællesskabs-lovgivningen, så må man gøre indsigelse ved forhandlingerne, når nye direktiver er i støbeskeen.
Det drejer sig kort og godt, om rettidigt omhu.
Kilde: Ritzau den 3.8. 2008.
|