30.07.2008

Regner ikke med nationalstater.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Fællesskabsretten´s ubetingede forrang frem for nationalretten.

Regner ikke med nationalstater. 

I debatten om Danmarks medlemskab af De Europæiske Fællesskaber før folkeafstemningen den 2. oktober 1972, var der et meget centralt punkt, som desværre ikke blev behandlet.

Det var spørgsmålet om Fællesskabsretten´s ubetingede forrang frem for nationalretten.

Det var et ømtåeligt emne, som EF-tilhængerne ikke ønskede den store debat om. Alle var klar over, at dansk lovgivning ville blive underlagt en overnational myndighed, på de områder, der berørte EF-medlemskabet.

I Irland var der rene linjer. Her besluttede man før tiltrædelsen i EF-samarbejdet, at EF-retten har forrang frem for irsk national lovgivning.

Men der var debat om spørgsmålet.

Ministeriet J.O.Krag´s advokat  Professor Dr. jur. Max Sørensen, kunne ikke se det store problem i forrangs-princippet.

Det kunne Professor Dr. jur. Erik Siesbye.

I en kronik i Dagbladet Politiken, kort før afstemningen, stiller Erik Siesbye det centrale spørgsmål: Hvad sker der, når national-retten kommer i konflikt med fællesskabs-retten?

Svaret fra Max Sørensen var: Så længe konflikt ikke opstår,  er der intet problem

Det er lige præcis den situation Danmark er kommet i med den netop afsagte dom omkring 24-års reglen.

EU-Domstolen siger klart,"En ikke-EU-ægtefælle til en borger fra unionen kan flytte til og bo i Unionen uden tidligere at have haft lovlig ophold i en medlemsstat"

Det vil på godt dansk sige, at danske love, der forskelsbehandler unionsborgere, ikke er det papir værd de er skrevet på.

Det er den virkelighed vi som danskere må besinde os på.

At Søren Pind (V) og Morten Messerschmidt (DF) ifølge Ritzau,  opfordrer til at tilsidesætte og begrænse EU-Domstolen´s afgørelse, betragter jeg som et håbløst foretagende.

EU-Domstolen, den regner slet ikke med national-stater.

Den vogter over retten i den Europæiske Union, og jo flere medlemsstater der er, jo mere striks, vil man håndhæve unionslovgivningen, samt de mange tusinde forordninger og direktiver.

Poul Vinther Jensen

Kilde: Ritzau den 25. juli 2008.          Fremhævelse: PVJ.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810