Ifølge Ritzau, er ministeriet Fogh Rasmussen´s familiesammenføringsregler  under stigende pres, efter at det er kommet frem, at EU´s regler udfordrer både 24-års reglen og tilknytningskravet, som har gjort det vanskeligt at bosætte sig i Danmark med en udenlandsk ægtefælle fra et tredjeland. 

Senest har en række eksperter konkluderet, at det er nok blot at være arbejdssøgende i et andet EU-land for at få ret til at blive familiesammenført med sin ægtefælle i Danmark.

 Det har fået Dansk Folkeparti´s EU-ordfører Morten Messerschmidt, til at kalde EU-reglerne for "en potentiel bombe under vores stramme familiesammenføringsregler"

 Ifølge Messerschmidt, er det store problem, at EU-domstolen hele tiden udvider EU´s kompetance.

Han har ganske ret!!

I en større artikel i bladet Danskeren nr. 1. februar 2008. skriver professor jur.dr. Ole Hasselbalch udførligt, om det der er på vej i EU, når det gælder multietniseringen af Europa.

Her er kursen krystalklar. En kurs, EU-Domstolen i løbet af ganske få år vil tage til sig.

Det er noget vi som medlem af EU, skal tage ganske alvorligt. EU-Domstolens kendelser bygger alene på det EU´s medlemslande har besluttet skal være gældende ret. Her har EU-retten altid  ubetinget forrang frem for national-retten.

Det vil på godt dansk sige, at dansk national lovgivning omkring udlændinge- lovgivningen, vil blive tilsidesat!!   

Som Dr. Klaus-Dieter Borchardt skriver i "Fællesskabsrettens ABC (1999) - der er et udførligt skrift med en grundig gennemgang af domssamlinger fra EU-Domstolen.

 "Fællesskabsrettens direkte anvendelighed rejser et andet, ligeså principielt spørgsmål:

Hvad sker der, hvis fællesskabsretlig bestemmelser hjemler EF-borgeren direkte rettigheder og pligter, men er indholdsmæssigt  i strid med en national retsregel?

En sådan konflikt mellem fællesskabsretten og national ret kan kun løses, såfremt en af de to retsordner viger.

I den skrevne fællesskabsret findes der imidlertid hverken bestemmelser om, at den fortrænger nationalret, eller at den viger for nationalret.

Alligevel kan kollision mellem fællesskabsret og national ret kun løses på den måde, at fællesskabsretten får forrang for nationalret og dermed fortrænger alle nationale bestemmelser, som er i konflikt med EF`s bestemmelser."

Dertil kommer, at EU-Domstolen siden 1970 har udvidet fælleskabsrettens forrang til også at omfatte bestemmelser i direktiver og beslutninger rettet til medlemsstaterne.

Som man kan se, er det med god grund, at Ole Hasselbalch advarer danske politikere mod at godkende en  traktat, der i mange situationer vil bremse den frie debat,- især når det gælder udviklingen på udlændinge-politikken.

At det samtidig er en dansker, - Morten Kjærum,-  der står for ledelsen af det nye Agentur for Grundlæggende Rettigheder, vil formentlig betyde, at overvågningen af Danmark bliver skærpet.

Ole Hasselbalch skriver bl.a: 

"At hvis Lissabon-traktaten gennemføres, vil det blive forbudt at plædere for kollektive hjemsendelser af muslimske grupper.

Ole Hasselbalch, henviser her til en ny beslutning (af 13. december 2007) i Europa-Parlamentet om "bekæmpelse af den stigende ekstremisme i Europa".

 Parlamentet henviser heri bl.a til tidligere beslutninger om racisme, fremmedhad og ekstremisme. således af 20. februar 1997 om racisme, fremmedhad og den yderste højrefløj, af 15. juni 2006 om stigende racistisk og homofobisk vold i Europa, holdning af 29.november 2007 om forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, beslutningen af 27. januar 2005 om bevarelse af erindringen om holocaust og om antisemitisme og racisme, EU-traktatens artikel 6, 7 og 29 og til EF-traktatens artikel 13, der forpligtiger EU og medlemsstaterne til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og som giver EU midler til at bekæmpe racisme fremmedhad og forskelsbehandling. 

Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder , Den Europæiske Unions aktiviteter til bekæmpelse af racisme, fremmedhad, antisemitisme og homofobi, navnlig de to antidiskriminationsdirektiver 2000/43 EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, resolution 1344 af 29 januar 2003 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om truslen mod demokratiet fra ekstremistiske partier og bevægelser i Europa." 

Det er en stærk modstand at være oppe imod.

Tonen er klar. Man ønsker det multietniske og multikulturelle Europa skal udvikle sig, - uagtet - de store folkelige protester, der efterhånden er ved at komme frem.

Truslen fra islamiske terror-organisationer vælger man flot at se bort fra.

Destabiliseringen af store by-områder i magfoldige europæiske storbyer, tilskriver man i stigende grad den menige europæer, der betegnes som fremmedfjendtlig, - og racistisk. 

Læs blot her, hvad Europa-Parlamentet tillader sig at mene om sine egne befolkninger.

"1. fordømmer alle racistiske og hadfyldte overgreb på det kraftigste og opfordrer alle myndigheder til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at straffe de ansvarlige; udtrykker sin solidaritet med alle ofre for sådanne overgreb og med deres familier; 

3. beklager, at nogle af de vigtigste partier har anset det for formålstjenligt at lade yderligtgående partier fremstå som troværdige og acceptable ved at lade dem deltage i koalitionsregeringer og dermed har ofret deres moralske uangribelighed for at opnå en kortsigtet politisk gevinst og udbytte. 

4. bemærker, at det stigende antal yderligtgående organisationer, som ofte omfatter nyfascistiske elementer, kan øge angsten i samfundet betydeligt, hvilket kan komme til udtryk i racisme inden for en lang række områder, herunder beskæftigelse, boligforhold uddannelse, sundhed, politi, adgang til varer og tjenesteydelser og medier. 

6.opfordrer indtrængende Kommissionen til at den fulde gennemførelse af den eksisterende lovgivning, der har til formål at forbyde tilskyndelse til politisk og religiøs vold, racisme, og fremmedhad; opfordrer medlemsstaterne til at overvåge den stringente gennemførelse og konstante forbedring af antiracistiske love, oplysnings og bevidstgørelseskampagner i medierne og på læreranstalter; 

7.henstiller til alle demokratiske kræfter, uanset deres ideologi, at undlade at støtte yderligtgående racistiske eller fremmedfjendske partier, hverken direkte eller indirekte, og hermed også at undgå enhver form for samarbejde med deres valgte repræsentanter; 

8.advarer forud for valget til Europa-Parlamentet i 2009 mod, at yderligtgående partier opnår repræsentation i Europa-Parlamentet, og opfordrer de politiske grupper til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre, at en demokratisk institution anvendes som platform for finansiering og formidling af antidemokratiske budskaber. 

10. bekræfter sin opfattelse af, at offentlige personer bør afholde sig fra at fremsætte  udtalelser, der opfordrer eller tilskynder til had eller stigmatisering af befolkningsgrupper på grundlag af race, etnisk oprindelse, religion, handicap, seksuel orientering eller nationalitet ;mener, at såfremt fremstående personer tilskynder til had, skal den omstændighed, at de er kendte i offentligheden, betragtes som en skærpende omstændighed ; fordømmer navnlig den foruroligende udbredte antisemitisme. 

11. opfordrer medierne til at informere offentligheden om farerne ved hadefuld tale og at bidrage til fremme af principper og værdier som demokrati, lighed og tolerance; 

12. opfordrer alle medlemsstater til i det mindste at åbne mulighed for -efter en retskendelse - at tilbageholde offentlig støtte til politiske partier, der ikke tager afstand fra vold og terrorisme og ikke respekterer menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, demokratiet og retsstatsprincippet i henhold til den europæiske konvention om menneskerettigheder og chartret om grundlæggende rettigheder, og opfordrer de medlemsstater, der allerede har denne mulighed, til omgående at gøre brug af den ;opfordrer endvidere Kommissionen til at sørge for, at der ikke stilles EU-midler til rådighed for medier, der anvendes som platform for udbredelse i stor målestok af racistiske, fremmedfjendtlige og homofobiske idéer. 

13.opfordrer Kommissionen til at støtte ngoér og organisationer i civilsamfundet, der arbejder på at fremme demokratiske værdier, menneskeværdighed, solidaritet, social integration, en tværkulturel dialog og social bevisthed om farerne ved radikalisering og voldelig ekstremisme, og som kæmper imod enhver form for forskelsbehandling."

Kilde: Ritzau

         Danskeren nr. 1 februar 2008. artikel af professor jur.dr. Ole Hasselbalch.

         Fællesskabsrettens ABC: Dr. Klaus-Dieter Borchardt

         Fremhævelse: PVJ.