Mandag den 16. juni, bragte Morgenavisen Jyllands-Posten en artikel af Lars Ole Knippel med billedkunstneren Frithioff Johansen. 

Frithioff Johansen, der er 69 år er en af kunstnersammenslutningen Grønningens fremtrædende medlemmer, siden 1972. Har har fået tildelt Eckerberg Medaillen i 1998 og har været valgt medlem af Akedemirådets og Kunstnersamfundets jury.

 Frithioff Johansen, har i det seneste nummer af bladet Billedkunstneren,rettet en kritik imod sine kollegaer, der ifølge F.Johansen har været alt for tavse i kampen for ytringsfriheden, såvel under og efter de to Muhammed-kriser.

 Ifølge JP, skriver F.Johansen bl.a:

 "Det har undret mig, at man ikke har set ret mange solidariske ytringer fra billedkunstnere om Muhammed-krisen - eller ytringer i det hele taget - til trods for, at den netop handlede om billeder og retten til at fremstille billeder, noget vi ellers betragter som universelle frihedsværdier."

 Frithioff Johansen retter samtidig en kritik imod danske forfatter-kolleger, pressefolk, erhversfolk samt politikere, der ifølge F. Johansen er kommet med en masse tom retorik.

 Til dette siger han: 

"Vi har til ulidelighed fået gentaget det glimrende ved ytringsfriheden, blot man opretholder den gode tone.

Ja,ja, man skal passe på ikke at støde nogen. Salman Rushdie var altså noget andet? Vel var det ej, men pressen og de danske forfattere risikerede ikke så meget, dengang landet stod på den anden ende af bare solidaritet"

 Frithioff Johansen, er skuffet over den svage deltagelse fra danske kunstnere, og minder om, at bladtegnere, også er billedkunstnere. Han efterlyser samtidig modet til at provokere og støde nogen, i stedet for "at holde kæft og gå lidt baglæns" 

Hertil siger han: 

"Damien Hirst leverer næppe en Muhammed i formalin. Jeff Koons-udstillinger næppe en Muhammed i seng med la Cicciolina. Og mine danske kollegaer holder sig langt væk fra emnet med undtagelse af Max Uwe Jensen"

 Frithioff Johansen fremdrager den iranske eksilforfatter Amir Taheri, der har beskæftiget sig med Vestens dilemma i den igangværende værdikamp.

 Amir Taheri har hertil bl.a skrevet følgende:

 "Selvcensur i Europa giver også de despotiske regimer i muslimske lande en undskyldning for deres systematiske undertrykkelse af ytringsfriheden.Så længe muslimske forfattere og kunstnere kæmper og i visse tilfælde dør for at forsvare deres ret til at skabe,vil det være en blodig ironi at se den samme frihed undergravet af partiet for forebyggende lydighed i den vestlige verden."

 Ja, der er noget at tænke over.

Vi husker alt for tydeligt, hvor tavst der var under den første Muhammed-krise. Et ynkeligt kor af lunkne presse og erhversfolk med ARLA og Dagbladet Politiken i spidsen, der blot kunne undskylde overfor de formørkede totalitære islamiske kræfter. 

Til Morgenavisen Jyllands-Posten siger F.Johansen: 

"Jeg synes også, at forfatterne har indtaget en lunken holdning. Var Politiken bragt i en tilsvarende situation, havde kunstnere stået i kø for at deltage i et fakkeltog på Rådhuspladsen til fordel for ytringsfriheden.

Istedet har hovedparten af mine kolleger og andre kunstnere, der profiterer af ytringsfriheden, forholdt sig tavse." 

Frithioff Johansen giver til slut følgende bemærkning til begrebet Unskyld.

 "Jeg er ved at brække mig over de mennesker, der hele tiden spørger: Er det ikke på tide at sige undskyld? Nej, det er det ikke! Vi har intet at undskylde."

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten,Mandag den 16. juni 2008

         Lars Ole Knippel

         Billedkunstneren medlemsblad for 1230 billedkunstnere.

         Frithioff Johansen

         Fremhævelse:PVJ.