Hvis man i en forsamling hævder, at den demokratiske debat i Sverige er en parade-forestilling, må man påregne en del kritik og overbærenhed. 

Jeg hører til dem, der opfatter den offentlige debat i Sverige, som en parade-forestilling, hvor ordet i princippet er frit, - men i virkelighedens verden er det ikke tilfældet. 

Det gælder især, når det drejer sig om de kæmpe problemer som den store islamiske indvandring til Sverige har skabt.

Her er den tilladte offentlige mening, at det er stærkt berigende, kulturelt, økonomisk og på alle andre områder. At store byområder rundt om i Sverige er i opløsning, - ja det må man ikke nævne. 

For partiet Sverigedemokraterna, har det betydet at det næsten er umuligt at komme frem med det stærkt nødvendige budskab, at Sverige er ved at gå i opløsning på grund af en afsindig fremmmedpolitik.

 Sverigedemokraterne, har bl.a oplevet, at en annonce i Dagens Nyheter  blev afvist uden begrundelse. På annoncen stod der blot: "Vi siger, hvad du tænker".

 Under den seneste valgkamp udsendte ledelsen i Sverige Television en mail til stationens journalister.

I den pågældende mail stod, "at Sverigedemokraterna ikke skulle dækkes under riksdagsvalgkampen, medmindre der blev knyttet ord som `xenofobisk eller fremmedfjendsk til partiet." 

Men det er ikke blot i dagspressen og SverigeTelevision,  den totalitære råddenskab er trængt ind.

Ved Mittuniversitetet i Sundsvalt, sidder der en professor i journalistik og kommunikation, Jesper Strömbäck. Han er et godt eksempel på tilstanden i Sverige, til metroXpress den 17. juni siger han følgende:

"det er helt forsvarligt at kalde Sverigedemokraterna xenofobisk (sygelig angst for alt fremmed red) og fremmedfjendsk i medierne - selv om partiet selv nægter at være dette. Så længeat partiet var lille og uden chance for at komme i Rigsdagen, mener jeg at det var i orden kun at give dem negativ omtale.

Deres baggrund er fremmedfjendtlig." 

Det professor Jesper Strömbäck her fremfører,er intet mindre end renlivet totalitære Joseph Göbbels metoder.

At en person med denne opfattelse, kan sidde på et professorrat i journalistik og kommunikation, fortæller hvor alvorligt den totalitære syge har trængt sig ind i det svenske samfund.

Kilde: metroXpress den 17. juni 2008.

         Fremhævelse:PVJ.