08.06.2008

Åbent brev til Margrethe Vestager.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Poul Vinther går i rette med Margrethe Vestagers pjevsede bekæmpelse af terror

 

 Det Radikale Venstre, der i 103 år har forsøgt at give det indtryk, at partiets holdninger på det udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske område, var og er den " højeste oplysning" her til lands. 

Går man de 103 år igennem, har Det Radikale Venstre altid hævdet, at samtalen er den eneste vej, - også når det gælder stærke totalitære religiøse og politiske bevægelser. 

Derfor var recepten overfor Nazi-tyskland samtale  Det samme med Sovjetunionen. NATO´s oprettelse, var unødvendig for Danmark.

Den uansvarlige fodnote - periode, var intet mindre end et forræderi overfor den frie verden.

Hvilken "visdom"!!!

Enhver ved, at Danmarks deltagelse i NATO-samarbejdet, - og den nære tilknytning til den amerikanske administration i Whashington, - har været, - og er stadig en tryg og lykkelig periode for Danmarks frihed og sikkerhed

Man kan roligt hævde, at Det Radikale Venstre´s udenrigs og sikkerhedspolitiske ræsonnementer igennem de seneste 8o år, er dumpet med et brag.

 

Nu står Danmark i en ny situation, hvor vi som et lille land, er kommet op i den tunge vægt-klasse.

Muhammed-krisen har bragt Danmark i søgelyset hos de totalitære islamister.

Terrorangrebet på den danske ambassade i Islamabad, fortæller hvor vigtigt det er at stå fast på Vestens frihedsrettigheder.

Det kræver fodslag i Regering og Folketing. 

Det har der været i stort omfang.

Men der er en undtagelse. Det Radikale Venstre, og især dets leder Margrethe Vestager var omgående klar med en ny kurs overfor islamisterne. Hun udtalte følgende: 

"Svaret på angrebet på den danske ambassade i Islamabad er derfor at indse, at Danmarks omdømme har fået alvorlige ridser i lakken, og at der er behov for en endnu større satsning på et aktivt og åbent diplomati.

Her tager Margrethe Vestager grundigt fejl,

Danmarks omdømme har ikke fået alvorlige ridser i lakken, - tværtimod.

Danmark er blevet kendt overalt på jorden som det lille land, der ikke giver køb på ytringsfriheden. Det kan vi som fri nation godt stå os ved.

Vi er ikke usynlige, - og bør ikke være det. 

Jeg er ikke ene om denne antagelse:

I Weekendavisen 6. juni, skriver chefredaktør Anne Knudsen en ledende artikel, hvor der bl.a. kan læses følgende: 

"Kan man være nogenlunde vis på, at Taleban og al-Qaeda har indvendinger mod Danmarks bidrag til bekæmpelse af deres afghanske erobringseventyr, er der til gengæld ingen grund til at tro, at vi ville være beskyttet mod terror, hvis vi bare trak tropperne ud af Afghanistan, rullede persiennerne ned og bedyrede, at vi ikke har den mindste morsomhed på hjerte om profeten og hans liv og gerninger. 

Den debat, særligt Det Radikales Margrethe Vestager prøver at rejse desangående, tager udgangspunkt i en fantasiverden, som aldrig har eksisteret.

Jeg vil opfordre Margrethe Vestager til at drage på besøg hos vore tropper i Afghanistan.Her og især i Helmand-provinsen, skulle der være en mulighed for, at Det Radikale Venstre´s leder Margrethe Vestager møder den konkrete virkelighed. 

 

Kilde: Weekendavisen den 6. juni 2008.

         Anne Knudsen

         Fremhævelse:PVJ.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810