Den såkaldte "sexuelle revolution" med "fri sex" tog fart midt i 60´erne båret frem af forskning om præventive midler og nye love, hvorved sexuel nydelse blev dominerende og næsten fortrængte naturens målsætning: at få børn. Fri sex indgik - ligesom narko - i den almene samfundsnedbrydning, fremmet af mentalhygiejnikere, understøttet og dyrket af 68´erne, bl.a. som gruppesex. Fra ”syndefald” og viktoriansk småborgerlighed endte vi i en anden grøft: ligegyldighed eller løssluppenhed

Forplantningen er naturens evige liv. Uden den går alt i stå. Men sexliv uden følelsesliv er intetsigende tomt som prostitution. 

1. september 1965 blev P-pillen godkendt af Sundhedsstyrelsen som svangerskabs- forebyggende middel. Derved blev der fri vej frem.

I 1969 udgav socialdemokratiet et debatoplæg, skrevet af formanden for Landsforeningen for Mentalhygiejne, psykolog Eggert Petersen. Det var et ”trivselsprogram” for hvordan samfundet kunne indrettes for os alle fra vugge til grav. Under punkt 4 om Familiemiljøet ønskede man ”lettere adgang til indgåelse og opløsning af ægteskaber”, ”fri abort”, samt ”retten til fra den seksuelle modenhedsalder (d.v.s. ca. fra 11-13-årsalderen*) dels selv at bestemme sit seksualliv og dels at anvende passende forebyggende midler, der gratis stilles til rådighed med behørig vejledning”.

I de følgende år var der flere pornografisager og omdiskuteret filmcensur o.l.  Jesper Jensen (en af de mest succesfulde psykologer i ødelæggelse af skolen) idømtes dagsbøder for som redaktør af ”Politisk Revy” at have bragt samlejefotos. Kendte skuespillere som f.ex. Gitte Hænning, Ole Søltoft, Lisbeth Lundquist, Lone Hertz optrådte nøgne i film. Hippie-musicalen ”Hair”s nøgne sangere høstede stor succes i Cirkusbygningen i København og Det kongelige Teater opførte "Dødens triumf", hvor danserne for første gang i nationalscenens historie optrædte uden en trævl på kroppen. Men kun få forargedes, og både publikum og pressen var begejstrede over Flemming Flindts ballet.

Statsministerfru Helle Virkners indslag i Bakkens Cirkusrevy vakte opsigt, da billedet af hende som fræk nyhavnspige vistes i medierne verden over. Udenlandske journalister undrede sig over, at det ikke fik uheldige konsekvenser for hendes mand, statsminister Jens Otto Krag.

Nøgenheden smittede af: andre ville være med og provokere, f.ex. Simon Spies efter filmspremiere på ”Bordellen”,  Keramiker  Lene Adler Petersen som en slags ”kvindelig Kristus” sammen med Bjørn Nørgaard og Jenny Adler blandt Børsens aktiehandlende.

Den 30. maj 1969 fik den konservative justitsminister Knud Thestrup ophævet forbudet mod pornografiske billeder! Han indførte desuden lov om fri abort, der skulle træde i kraft senere. Samme år ophævedes også voksencensur af film og den første sexmesse i verden, "Sex 69", blev et tilløbsstykke i KB-hallen, København. (En senere gentagelse blev total fiasko).

Samme år skiftede justitsminister Knud Thestrup valgkres fra Herning til Østerbro af frygt for tab af vælgerstemmer på grund af hans ovennæsnte frigivelse af billedporno.

Snart efter sang Trille i TV om "Øjet", en provokerende vise af Jesper Jensen om onani og Guds øje, der ser alt.  Visen anklagedes for blasfemi, men programcheferne Kaj Bruun og Niels-Jørgen Kaiser frifandtes af retten i Gladsaxe.

Jens Jørgen Thorsen, som flere gange malede Jesus på korset med erigeret penis, vakte spektakel med sine idéer om en Jesus-sexfilm. I 1973 opnåede han tilsagn om 600.000 kroner i støtte fra Det danske Filminstitut, men Unge Kristne fandt filmprojektet blasfemisk, og ca. 5000 gik i protesttog med afsluttende demonstration mod kulturminister Niels Matthiasen foran Christiansborg. Filmen udsattes, mens man undersøgte, om manuskriptet stred imod blasfemiloven.

Efter socialdem. Regerings tilbagekomst bevilgedes Thorsen 3,5 millioner kroner af Filminstituttet 1989 til sit nye Jesus-filmprojekt, men filmen fik en ret ublid modtagelse ved premieren 1992. Berlingske Tidende kaldte den en pygmænote i dansk filmhistorie, og under overskriften "Vorherre bevares" skrev Det Fri Aktuelt, at filmen var en hjælpeløs dilettantkomedie.

Første homosexuelle vielse i verden fandt sted på Københavns Rådhus 1. oktober 1989, da to mænd i kraft af en ny lov registreredes som samlevende par.

De var ikke fredede. Tvært imod! 68´ernes kommunismeglade pædagoger i BUPL, psykologer, socialrådgivere, forfattere og folkeskolelærere m.fl. gik på med krum hals. Der blev udgivet billedbøger, børnebøger, skolebøger (f.ex. af psykiater Bent Claësson), børneaviser, tidsskrifter, blade, plakater etc. om sex. Det spredtes via børnehaver, bibliotekscentralens lektørudtalelser, udstillinger, radioens og TV´s børneprogrammer, skoler, skrive- og tegne konkurrencer for børn etc., etc.  De aktive 68´ere og mentalhygiejnikere betegnede selv deres indsats som ”en 5. kolonne- virksomhed”. De havde gennem samfundets love og regler opnået ”frihed til” og spurgte ikke forældrene.

Disse var gerne uvidende om, hvad der foregik. De havde ganske simpelt ikke overskud under dagligdagens tidspres. Deres børn fik derfor ikke ”frihed fra” de sexbelærende overgreb.

I børnehaverne kom der bollerum og forklaringer om pik og kusse, eller man så det illustreret på børneteatre, som ”Banden” eller ”Baggårdsteatret”. Skolen nøjedes ikke med belæring i specielle timer. Det kunne lige så godt være i dansktimen (f.ex. med ”Katamaranen”) og nogle underviste endda direkte i pornografi (Munksgårds triviserie med tilhørende pornografiske hefter fra Weekend-sex, godtaget af undervisningsminister Ritt Bjerregaard).

Udstillingen L.I.B.E.R. kom på benene med massevis af demoraliserende, samfundsnedbrydende og politiserende bøger for at vise forældre, hvad der foregik, men børnebøgerne var af en sådan art, at oplæsning eller citater var bandlyst fra folketingets talerstol, byrådsmøder, radio og TV. Forældrene skulle ikke have besked. Fortielser dominerede. Myndighederne tav. Skolen tav. Folkekirken tav. Kun børnene måtte se og høre. Og suge alt det til sig, som ansvarsløse voksne påførte dem. En portion undervisningsbøger blev sendt til Australien til en udstilling, men blev standset i den australske told som - pornografi!!!

Manglen på forældres frie valg (”Frihed til” eller ”Frihed fra”) førte til, at visse bøger blev indklaget for Europa domstolen i Strasbourg, men - NB domstolens forbehandlingskommission forbød fremlæggelse af bøgerne i retten!!! Jeg ser gerne på TV`s ”Rejseholdet”. Og jeg noterer mig, at jeg er blevet gammel, så gammel, at begrebet forargelse ikke findes længre. Hvorfor skulle ”holdet”s personer ikke dyrke fri uforpligtende sex...? Det er nok bare mig, der synes, at verden er blevet fattigere, har mistet noget væsentligt, er blevet kold og uromantisk...

 

Gertrud Galster, Kvarnaholm, SE-28791 Strömsnäsbruk