30.10.2004
Et råd til Dansk Folkeparti
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Antallet af fremmede er ikke faldet i de tre år, DF loyalt har støttet regeringen
Finansloven for 2005 begynder at blive en højaktuel sag for regeringen. Det har fået Dansk Folkeparti til at stille krav til regeringen om at leve op til de aftaler, man indgik ved finanslovsforhandlingerne for 2004.
Den gang aftalte regeringen med Dansk Folkeparti, at lande, som modtager dansk bistand, ikke må lægge hindringer i vejen for, at deres egne statsborgere sendes tilbage fra Danmark.
Denne aftale har regeringen ifølge Dansk Folkeparti ikke levet op til.
Ifølge Pia Kjærsgaard betyder det, at Dansk Folkeparti afviser forhandlinger med regeringen om næste års finanslov, indtil regeringen fremlægger en ny plan for hjemsendelse af afviste asylansøgere.
Der er i øjeblikket 2200 afviste asylansøgere, der venter på at blive sendt ud af Danmark.
Det er udmærket, at Dansk Folkeparti stiller dette krav.
Men ministeriet Fogh-Rasmussen vil kunne finde et flertal til finansloven for 2005 udenom Dansk Folkeparti.
I denne situation bør Dansk Folkeparti stå fast.
Fremmedpolitikken er Dansk Folkepartis vigtigste område. Det er den, der har givet partiet tilslutning fra vælgere fra stort set alle andre partier.
Derfor skal partiet ikke give køb for nogle ligegyldige lunser en sen nattetime i Finansministeriet.
Der bliver snart folketingsvalg.
I denne valgkamp kan Dansk Folkeparti ikke fortælle vælgerne, at antallet af fremmede i Danmark er faldet i de tre år, partiet har været politisk garant for regeringen !!!
Det er et problem for Dansk Folkeparti!!
Derfor er tiden inde til at skrue bissen på og fortælle regeringen - og især Bertel Haarder, at den såkaldte ”stramme” udlændingepolitik ikke har bremset tilstrømningen af fremmede til Danmark - tvært imod.
Det er for svagt et resultat for Dansk Folkeparti for tre års loyalt samarbejde.
I den kommende valgkamp bliver det ikke fremmedpolitikken, der sætter og bærer
Overskriften. Det bliver EU-politikken og den overordnede økonomiske politik, der sætter valgtemaet.
Her vil Dansk Folkeparti komme til at stå ganske alene. I kamp med nogle store valgmaskiner, der har store økonomiske midler at gøre godt med, - det kommer til at bestemme valgkampens forløb!!
Derfor er mit beskedne råd til Dansk Folkeparti:
Stil nogle kraftige krav til regeringen omkring fremmedpolitikken som betingelse for at stemme for finansloven for 2005.
Hvis ikke disse krav kan indfries, så undlad at stemme for finansloven. Det vil være et godt afsæt til den kommende valgkamp, hvor Dansk Folkeparti ikke får noget foræret fra nogen som helst.
Det er nu, der skal markeres.
|