26.05.2008

Spillets regler

Forfatter: Bjarke Rosenkilde

Magten korrumperer og har altid gjort det - i alle partier

"Det er ikke så godt Lars", er der sikkkert mange, som har tænkt.
En mand, som har en million om året + 50.000. kr. til blyanter, viskelæder og et par nye sko i ny og næ, har han mon virkelig haft begge hænder i spanden med borgernes penge?
 
Er han ligesom Brixtofte, manden han selv var med til at skubbe til.
Er forskellen på dem den, at den ene drikker bajere, og den anden rødvin?
Skal Lars så også i retten, og derefter fire år i fængsel?
Hvad skete i øvrigt med alle dem, der deltog i festlighederne nede på kroen?
Bællede de ikke alle 7.000. kroners flasker rødvin i sig?
Heldig eller ej, fik manden ret i sin påstand om, at der var penge nok.
Men forskellen på de tos adfærd, hvem kan gøre rede for den?
 
Thor Pedersen tjente vist betragtelige summer på aktier i forbindelse med sin direktørstilling og firmaets engagement i Farum, i Brixtoftes regeringstid.
Ligesom han til begynde med var så disorienteret, at han ikke rigtig vidste, hvor han boede.
I lighed med et par konservative duller.
 
Eller statsministeren.
Var han ikke tidligere skatteminister, men måtte gå, pga af en sag.
Var det kreativ bogføring?
Kreativ bogføring:
Den slags går altså ikke i det private erhvervsliv.
Kan man være statsminister, hvis man har haft fingrerne i kassen?

Mogens Lykketoft, tabte han ikke en sag om svindel med pensionisters penge.
Og er årsagen til, at han ikke blev straffet ikke den, at staten af gode grunde ikke kan tabe.
En sag der blev nævnt, men uden at få næromtale, eller at være omgærdet af større medieinteresse.
Sagen om svindel med borgernes penge, som en tidligere finansminister tabte i højesteret, blev med andre ord behandlet delikat, altså nævnt, men også skyndsomst glemt.
Manden sidder skam i Folketinget i dag.
Med både værdighed og selvfølelsen noget nær intakt.
 
Så vidt jeg husker, var Svend Auken kendt for sin hang til hvidbøger.
"Uha, det må vi have skrevet en hvidbog om", plejede at være et af hans omkvæd.
Hans interesse for, at Arbejdernes Landsbank tjente en styrtende bunke penge på renter, trukket på penge, der stod i banken førend de blev udbetalt, var åbenbart ikke nævneværdig.
 
Var det ikke Keld Rasmussen, borgmester igennem mange år i Brøndby, som gjorde borgerne glade ved at sætte boligpriserne ned?
Onde tunger vil vide, at pengene stammer fra refinansiering.
Efter sigende en tvivlsom facon at handle på.
Hvilket ej heller interesserede noget medie særligt.
 
Disse eksempler blot for at nævne nogle for hvem lov og ret gælder.
Men i vis optik, dette mest gælder for de andre.
Disse mennesker omgår selv love og regler, samt krav og forventninger.
 
Hvorfor tror man sig mon hævet over loven?
Loven er vel skrevet for alle?
Og hvorfor tager medierne ikke sin rolle som demokratiets vogter alvorlig?
 
Tager finansminister Lars Løkke det heller ikke så tungt længere, når borgere ikke synes, de har lyst til at følge spillets regler?
Og derfor undslår sig.
Nej, vel.
 
Sandheden, samt lov og ret sælges med andre ord i elastikmål.
Hvilket Danmark slet ikke kan være tjent med.
Hverken nu eller på længere sigt.
 
Denne tilstand kan vi først og fremmest takke politikerne, og siden medierne for.
Når det kommer til stykket, gider ingen af parterne, hverken at tage ansvar eller at bestille noget.
 
De bygger stadig i DR.
I smug.
Et nyt dyrt hus, hvor medarbejderne sidder med tæpper, for ikke at fryse.
 
Imens lokummet brændte var cheferne på ferie.
Uden for rækkevidde.
Dem er der ikke sket noget med.
Vel?

En generel ansvarløshed hos de, der skulle gå forrest, lederne, og dermed vise vejen, har nået et omfang af så alvorlig karakter, at det er spørgsmålet, om Danmark og danskerne nogensinde kan komme på ret køl igen.
 
Det må derfor være spørgsmålet om dette i så fald er meningen.
Eller om den enkelte, i stedet for at være et enkelt menneske imellem fødsel og død, og i ansvar og skyld, blot skal være et får blandt de andre, og blindt følge førerfåret og dermed flokken.
 
I så fald, må dette betragtes som en gevaldig sejr for liberalismen.
Ny-Liberalismen, hvis eneste formål synes at være:
Al magt til kapitalen.
Og dumhed til folket.
 
Danske politikere har pligt til at varetage Danmarks interesser.
Dette skal de først og fremmest beskæftige sig med.
De skal ikke lægge ansvaret fra sig, og lade som ingenting, imens de skummer fløden.
Medierne burde holde både dem og hinanden til ilden.
Desværre, synes alle grebet af samme apati og ansvarsløshed.
De synes, som leddeløst at daske afsted, uden hverken mål eller med.
 
Denne slendrian har måske udvilket sig til at være spillets regler, i takt med den store lykkeliggørelse fra dagene med udviklingen af velfærdsstaten.
 
Hvad skal vi så leve af?
 
 
 
 
 



 

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

      Bestil bøger her>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>