23.05.2008
Islamisk propaganda!!!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Saudi-Arabien vil opføre to propagandacentre for islam i England.
Det er velkendt, at Saudia-Arabien er den førende islamiske stat, når det gælder om at fremstille islam som en human religion.
Det bliver der brugt mange midler og meget energi på.
I Storbritannien er der netop blevet truffet beslutning om, at universiteterne i Cambridge og Edinburgh hver skal oprette et nyt center, der skal forske i islam med det sigte, àt fremme og udbrede en bedre forståelse af isalm`.
Det er et fremtrædende medlem af det saudiske kongehus, prins Alwaleed bin Talal Abdulaziz al-Saud, der står bag financeringen af de to centre.
Prinsen er formand for Kingdom Foundation, der er en filantropisk stiftelse, hvis mål er "at lindre lidelse verden over".
Det er ikke småpenge han kommer med. Der er tale om en donation på 16 millioner pund sterling (cirka 150 millioner kr.).
I Cambridge, vil prins Alwaleed Bin Talal-centret for Islamiske studier søge at udvikle "en konstruktiv og kritisk opmærksomhed på islams rolle i samfundet."
Det gælder bl.a. en undersøgelse af islam i Storbritannien og Europa, samt en undersøgelse af skildringen af islam i medierne. Dertil en række offentlige foredrag, konferencer og sommerkurser. Ledende politikere, samt lederskikkelser fra såvel den vestlige og islamiske kulturkreds vil få tilbudt gæsteprofessorater.
I Edinburgh, vil man koncentrere sig om at fremme forståelsen for den islamiske civilisations historie og for muslimer i Storbritannien.
Aftalen om at oprette de to centre blev indgået på Bukingham Palace i sidste uge. Cermonien blev overværet af Hertugen af Edinburgh, der er nominel rektor for begge universiteter.
Der er stor glæde i de lærde kredse over de mange midler der er stillet til rådighed.
Professor Yasir Suleiman, der er leder af Center for Islam og Mellemøststudier i Cambridge, siger følgende:
"Det er vores intention at oprette et verdensklassehold af forskere og indgå partnerskaber med andre centre og medlemmer af det europæiske muslimske fællesskab med henblik på at fremme tolerance, gensidig forståelse og tværkulturel dialog mellem islam og Vesten."
Den saudiske prins Alwaleed er også fremme med de store ord. Han siger følgende:
"Det er af allerstørste vigtighed, at både den islamiske verden og Vesten finder et fælles grundlag for proaktiv dialog, respekt, accept og tolerance. Vi er fast besluttede på at bygge en bro mellem islam og Vesten for fred og menneskelighed."
Det lyder smukt, men det er propaganda, fra et af verdens mest totalitære styrer. Saud-familien, er på mange måder at sammenligne med andre totalitære regimer, såsom DDR, Nazi-styret i Tyskland, og alle de øvrige Sovjet-dikaturer.
Kilde: Dagbladet Information/The Independent (Richard Garner), onsdag den 14. maj 2008.
Oversat af Niels Ivar Larsen.
Fremhævelse:PVJ.
|