19.05.2008
Mørklægning
Forfatter: Bjarke Rosenkilde
Undervisningsminister Bertel Haarder godkender undervisningsmateriale, hvoraf det fremgår, at Danmark dels er et flerkulturelt samfund, og at elevene skal forholde sig kritisk til det forhold, at den danske folkekirke har tilknytning til staten.
Således omgåes, og undergraves Grundloven, via undervisningsministerielt godkendt materiale. Hvilket må siges at være grove løjer. Det var den slags man troede var utænkeligt; for Grundloven turde være ukrænkelig. Udover at være underligt, og bemærkelsesværdigt, er dette træk vist desuden ikke helt i pagt med den lovede undervisningspolitik, man blev valgt på i sin tid, når nu eleverne skal tilbageundervises i paratviden.
Dvs. at om føje år, kan danske studenter uden videre svare ja eller nej til, om den danske folkekirke skal være eller ikke en del af den danske stat. Og og andet af samme sværhedsgrad: Hvordan regerede Otto den Dovne? Hvad var Valdemar Atterdags valgsprog? Hvem var Iznogood?
På den ene side et tilbageskridt af dimensioner. På den anden et skridt helt på linie med statsministerens, og dermed formodentlig partiet venstres pludseligt fremtonende renvaskede ny-liberale ideologiske holdning. Til forskel fra socialdemokraterne, hvor ingen måtte kunne eller vide noget som ikke alle var i stand til, må man sige, at liberalisterne toner rent flag: Kun de aller færreste må fremover kunne noget og vide noget. Deres viden skal desuden være korrekt. Fremover må hverken viden eller kunnen kunne virke anstødelig eller krænkende.
Et skrækscenarie af dimensioner, og et tilbageskridt for Danmark. Ja, for hele Vesten med omfattende og uoverskuelige konsekvenser til følge. Statsminister Anders Fog Rasmussen en statsmand in spe. Kejser af Europa. Et Europa tømt for ansvar og skyld, sandhed, fordomme og viden. Afløst af borgernes lystige dans om Guldkalven i borgerkrigens grådigt luende flammeskær.
Reality tv -dækker løjerne. Lunserne holdes frem. Medierne tager imod med kyshånd. Tårnet døbes Stor Europa. Kejser, Anders Fog Rasmussen. Hvem kan sige nej til en sådan tjans? Kilde: Martin Henriksen Dansk Folkeparti d.d.
|