10.05.2008

Folketingsmedlem Jesper Langballe overfaldet

Forfatter: Tomas Kierstein

Torsdag blev MF Jesper Langballe overfaldet i København.

Torsdag blev MF Jesper Langballe overfaldet i København.

I skrivende stund kan det selvfølgelig ikke afvises, at overfaldsmændene simpelthen er regulære tosser, der kunne have fundet på at overfalde enhver kendt person.

Imidlertid er det sandsynligt, at gerningsmændene er autonome eller nogen af deres sympatisører. Disse grupper har en lang tradition for at forøve vold og hærværk til fremmelse af deres ideologiske mål.

Et af de alvorligste eksempler er fra sidste år, hvor repræsentanter for foreningen Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) blev overfaldet i en parkeringskælder, da de ankom for at demonstrere mod besøgende repræsentanter for regimet i Saudi-Arabien. Flere blev alvorligt kvæstet. Bl.a blev en ældre dame slået i hovedet med en jernstang. At hun overlevede var et rent held.

I Den Danske Forening kender vi rumlen. Lige siden foreningens stiftelse har forskellige grupper og enkeltpersoner med rod i den revolutionære venstrefløj angrebet vore arrangementer.

Intet af det er overraskende. Det overraskende er, at det ikke er gået op for journalisterne, som stand, at revolutionære ideologier altid er voldelige.

På det punkt er der overhovedet ingen forskel mellem den internationale socialismes-, den nazistiske-, eller den islamistiske revolutionsromantik. Disse tre ideologier har to træk til fælles:

De hader den såkaldte "reaktion", ligeså meget som de hader hinanden, og de mener dem berettiget til at forøve vold mod de forhadte.

Om voldsæstetikken er baseret på klasseanalyse, racevrøvl eller en skelnen mellem "rettroende" og "vantro" er, for alle andre end de revolutionære bøller selv, fuldkommen underordnet.

Terror handler altid om metode, og terror er revolutionens metodik.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810