Igennem de seneste måneder er fødevarepriserne steget kraftigt verden over. Således er alene prisen på ris steget med 30 % siden januar i år.

Verdensbanken oplyser i en nylig rapport ”Rising food prices: Policy options and World Bank response”, at den vigtigste årsag til de stigende priser er, at miljøhensyn har fået mange lande til at anvende voksende dele af afgrøderne til produktion af biobrændstof. Dertil kommer, at voksende oliepriser har gjort produktionen dyrere, og at voksende velstand i først og fremmest Kina og Indien har medført større efterspørgsel på kødprodukter. Produktion af kød lægger beslag på store mængder vegetabilsk foder.

Verdensbanken vurderer, at de stigende priser vil medføre sult for yderligere 100 millioner. I forvejen lever 2,7 milliarder mennesker for mindre end 2 $ per dag, hvilket betyder, at de ikke har råd til at skaffe sig en sund kost. Med andre ord får næsten halvdelen af Jordens 6,7 milliarder indbyggere en utilstrækkelig kost. En stor del af dem lider direkte af sult.

Det er der mange mennesker, som med rette er forfærdede over. Men i virkeligheden er sult en helt naturlig del af tilværelsen. Del gælder for alle levende arter, hvad enten det drejer sig om gråspurve, klokkeblomster eller mennesker, at deres antal afhænger af den til rådighed værende fødemængde.

I hårde vintre er der mange mennesker, der lægger foder ud til fuglene, men inderst inde ved vi godt, at det forslår som en skrædder et vist sted, og at naturen ubønhørligt vil regulere bestanden, inden vinteren er omme.

Tilsvarende er det med den fødevarehjælp, som mange velmenende mennesker og organisationer nu vil iværksætte til de fattigste lande, hvor sulten er størst. Uanset leverancer og støttekoncerter, som lover at ”det går bedre dag for dag”, så vil den voksende bestand af mennesker i de fattigste lande ubønhørligt se sig reguleret af naturens ubønhørlige lov: Der er grænser for vækst.

At en del af kornproduktionen nu anvendes til produktion af biobrændstof har kun en marginal betydning i den forbindelse. Faktisk er det imponerende, at verdens fødevareproduktion i mange år har kunnet holde trit med befolkningstilvæksten. Igennem de seneste årtier er antallet af munde, der skal mættes, vokset med omkring 80 millioner om året!

At det har kunnet lade sig gøre, skyldes udelukkende den vestlige verdens kreativitet og dygtighed.

Men sulten kan ikke afskaffes ved at forøge fødevareproduktionen..

Forøget fødevareproduktion forøger blot det antal mennesker, som kan overleve, før sulten sætter ind som regulator.

Sådan har det også været i vor del af verden. Der er kun få danskere, der ved det, men det er faktisk mindre end 100 år siden, at sult var en naturlig del af hverdagen for mange danskere. Det var ikke uden grund, at arbejderbevægelsen i sin tid sang om ”sultens slavehær”.

Men hvorfor er sult så ikke længere en del af tilværelsen i den Vestlige verden, når sult er naturens middel til at sætte grænser for vækst?

Det skyldes ganske enkelt, at vi i den Vestlige verden har narret naturen ved selv at regulere bestanden. Ved hjælp af prævention (p-piller, kondomer osv.) holder vi selv befolkningsvæksten nede. Endog med en sådan effektivitet, at folketallet falder i flere vestlige lande – incl. Danmark, hvor folketallet udelukkende vokser som følge af indvandring.

Ved hjælp af prævention forhindrer vi bestanden af vesterlændinge i at vokse op til sultgrænsen. I stedet for at bruge ressourcer på at opfostre store børneflokke, bruger vi ressourcerne på at skabe en bedre tilværelse for de færre børn, vi får.

Derfor er prævention den direkte årsag til velstanden i den vestlige verden.

Vil de fattige lande være sulten kvit, er de nødt til at gøre lige så.

Der findes ikke andre måder.

Kilder:

http://siteresources.worldbank.org/NEWS/Resources/risingfoodprices_backgroundnote_apr08.pdf

http://www.worldbank.org/html/extdr/foodprices/

http://en.wikipedia.org/wiki/Poverty#Measuring_poverty

http://en.wikipedia.org/wiki/World_population

http://www.iht.com/articles/2008/01/27/business/meat.php

http://www.themoscowtimes.com/article/1016/42/362409.htm