Som bekendt, udsendte 138 muslimske religiøse ledere, og andre fremtrædende repræsentanter for islam,  den 13. oktober 2007 et åbent brev til en lang række kirkeledere fra den kristne kirke. her iblandt pave Benedikt.

Brevet opfordrer til en åben dialog imellem de to store verdens-religioner, - nemlig Islam og Den Kristne Kirke. 

Der kom også en invitation til Danmark.

Det vil sige til Danske Kirkers Råd, der består af 15 kirkesamfund og 40 kirkelige organisationer, herunder Folkekirken. 

Den 29. marts, svarer Danske Kirkers Råd i et brev de 138 islamiske religiøse ledere.

Brevet er underskrevet af Erling Tiedemann, Peter Götz og Anders Gadegaard, som samtidig agter at fremsende en kopi til Kirkernes Verdensråd som Danske Kirkers Råd er associeret medlem af.

Dertil en kopi af brevet til Vatikanet. 

I brevet af 29. marts kan der bl.a læses følgende: 

"VI SÆTTER STOR PRIS PÅ, at et så bredt spektrum, geografisk og teologisk, af verdens muslimske grupperinger - så mange respekterede muslimske ledere og lærde - i samlet flok har henvendt sig til kristne ledere og udtrykt ikke blot en fælles forståelse af dialogens og samarbejdets nødvendighed, men også givet et bud på et fælles element af gudstro i de øvrige forskellige religioner."

Længere fremme i det lange brev, fortsætter man den venlige og forstående tone med følgende: 

"VI ER OVERBEVISTE OM, at religionen ikke er hovedårsag i de forskellige konflikter, hvor kristne og muslimer er involverede. Men mange steder bliver religion en del af konflikten eller er den udløsende faktor, mens de egentlige årsager oftest er af politisk social eller økonomisk art. 

Religion og religiøse følelser bruges undertiden af politikere i egen interesse eller af befolkninger til at udbrede fordomme om og skabe fjendebilleder af de andre."

Mage til vrøvl, skal man lede længe efter:

Er det ikke gået op for Danske Kirkers Råd, at et begreb som tredelingen af magten, er en  forudsætning for det sekulære rets-samfund, - og at kristendommen, er en forudsætning for tredelingen af magten.

Det er denne tradition Vestens samfund bygger på.

Det er noget ganske andet, en de totalitære samfund der findes i den muslimske verden, hvor den isalmiske Sharia-lovgivning er ene-herskende. Alene, af denne grund, er en fredelig sameksistens imellem muslimer og kristne ikke mulig.

Det er netop den religiøse faktor, - der er afgørende:

Det er på ingen måde en social, økonomisk forskel der umuliggør en tilnærmelse til Islam,- det er den kulturelle og religiøse forskel der er altafgørende. Det vil sige Koranen. 

At en person som Anders Gadegaard, der er domprovst i København, kan være medunderskriver på sådan en omgang vrøvl og svigt overfor den kristendom, han er ansat til at forsvare, er utilgiveligt.

Gadegaards kollega i Helsingør, domprovst Steffen Ravn Jørgensen, deler heller ikke indholdet i brevet af 29.marts. 

Han bemærker tørt følgende:" - Totredjedele af verdens forfulgte er kristne, og forfølgerne er ofte muslimer. Derfor må man spørge forfatterne til dette nye danske dokument, om man også har tænkt sig at arbejde på at stille kristne bedre i de lande, hvor kristne undertrykkes."

Men A.Gadegaard, han tror på det bedste i folk, også de 138 lærde muslimer, som han veksler brev med.

Iblandt de 138, er der nogle personer der er særdeles belastende.

Bl.a. Tayseer Rajab Al-Tamimi, som er dommer ved en islamisk domstol i Palæstina.

Han er ifølge flere nyhedsbureauer af den mening, at "jøderne er dømt til at blive forfulgt, ydmyget og totureret  for altid, og det er en muslimsk pligt at sørge for, at de får som fortjent. (...) hvor Hitler fejlede må vi tage over."

 Der er mere af samme totalitære skuffe:

Hos den tidligere pakistanske shariadommer Muhammed Taqi Usmani, er der heller ingen kredit.

Til den britiske avis The Times er han citeret for at have sagt, "At når der er muslimer nok i den vestlige verden, skal de"etablere islams overherredømme".

Også Jerusalems mufti, Ikrima Sabri, som er medunderskriver på opfordringen til dialog, har ved flere lejligheder udtalt sig særdeles truende i forhold til Israel.

Ifølge den britiske avis The Telegraph, har Ikrima Sabri afsagt en dom, "som stadfæster, at der aldrig har været et jødisk tempel på Tempelbjerget, og at Israel derfor ikke har ret til at eksistere." 

Ja, der er noget at tænke over.

Kan en organisation  som Danske Kirkers Råd overhovedet tiltage sig denne magt, som der er tale om,- når man begynder at udarbejde skrifter i fuld enighed,-  der binder bl.a Den Danske Folkekirke, til at mene, at "kristne og muslimer er enige i, at der er ingen Gud uden Gud, at Gud er én, og hans er æren og magten i evighed." 

Jeg mener afgjort Nej.

Det er der andre der også gør:

Teologen Katrine Winkel Holm, der er talsmand for Isalmkritisk Netværk udtaler bl.a: 

"- Her siger rådet nærmest, at der ikke er nogen forskel på Allah og Gud, hvilket jo er religiøs vranglære. I det hele taget er brevet udtryk for en pinlig underkastelse i forhold til isalm og samtidig en stærk hån mod de mange mennesker, der undertrykkes i islams navn, hvad enten det så er kristne jødiske minoriteter eller andre muslimer."

Kilde: Kristeligt Dagblad den 10. 11.april,2008

         Morten Rasmussen.

         Fremhævelse:PVJ.