Hvis man ved et privat middagsselskab eller offentligt kommer med den påstand, at danskerne kan risikere at komme i mindretal i Danmark i løbet af et par generationer eller tre, bliver der stille i lokalet, og de lidt overbærende miner toner frem i de tilstedeværendes ansigter.

Det kan til tider være lidt forstemmende  at opleve disse reaktioner. Men det kan blive virkelighed, hvis ikke vi som folk værner om det lille land, der nu engang er vort.

Lørdag den 23 oktober var der valg i den serbiske provins Kosovo, - det kristne Serbiens vugge.

I dag er Kosovo - takket være NATO - blevet overtaget af albanske indvandrere.

Igennem de seneste firs til halvfems år, er den muslimsk-albanske befolkningsgruppe  vokset fra nogle få procent, til nu i 2004, at repræsentere over 90% af befolkningen.

Det betyder, at provinsens serbere i dag lever på nåde og reelt er sat uden for enhver indflydelse i deres eget land.

Op til valget har de store albanske partier drønet igennem Kosovos byer med store vimpler flagrende ud af vinduer i busser og biler, mens de hujende har udbredt det grandiose budskab om, at næste år bliver Kosovo en uafhængig stat.

Det var den befolkningsgruppe NATO, - og hermed Danmark under Poul Nyrup Rasmussen og Niels Helveg Petersens ledelse - valgte at kæmpe for.

Vi tillod os som nation at bombe en suveræn nationalstat, der ikke havde forbrudt sig mod noget som helst udover at forsøge at beskytte de 180.000 serbere for overgreb fra den muslimske majoritet på næsten 1,8 millioner.

Enden på det hele blev, at Serbiens leder Slobodan Milosevic blev fængslet og anklaget for forbrydelser mod menneskeheden ved Den Internationale Domstol i Haag.

Sådan kan det gå for et land, når den religiøse verdens opinion sætter den abstrakte menneskerettighedstænkning over den nationale suverænitet.

Der er derfor ikke noget at sige til, at de under 100.000 serbere, der lever i Kosovo i dag, ikke deltog i valget .

Det er og forbliver en paradeforestilling, der blot skal legitimere det muslimske flertals demokratisk udseende facade.

Serberne er ganske vist sikret 10 mandater i det 120 mand store lokal-parlament, men de er en minoritet, der er udenfor reel indflydelse i deres eget land.

Det er derfor ikke nogen demokratisk hverdag, serberne lever i.

Deres børn må gå til skole truet på deres sikkerhed af kosovoalbanerne. Hvis man vil stemme som serber, er det under beskyttelse af KFOR-styrkerne (NATO-styrker).

Ved valget var der to nationalistiske partier, der stillede op, som har tilknytning til den tidligere såkaldte befrielseshær UCK.

Det var en forsamling af terrorister og oprører, der drog rundt i Kosovo og dræbte politifolk og slap et terrorvælde løs mod den civile serbiske befolkning i Kosovo.

Den serbiske ministerpræsident, Vojislav Kostunica og den ortodokse kirke anbefalede derfor klogeligt den serbiske befolkning ikke at stemme ved valget.

Officielt er Kosovo en del af Serbien, men provinsen er i dag administreret af FN.

Her sidder den danske FN-diplomat Søren Jessen-Petersen som chef for FN og håber på, at han kan skabe et velfungerende multietnisk samfund.

Det kan han ikke.

Heller ikke med chefpolitiinspektør Kaj Vittrup som leder af FNs politistyrke.

Den dag de 3750 FN–politifolk  og 18.000 KFOR- soldater forlader Kosovo, da er det de muslimske albanere, der tager magten.

Så sent som i marts i år blev 18 serbere dræbt, flere hundrede blev såret, mange hundrede huse og ortodokse kirker blev brændt ned.

4.000 serbere og andre minoriteter blev fordrevet fra deres hjem. En situation, der kan gentage sig når som helst.

Freden skabes kun, hvis man overgiver provinsen til regeringen i Beograd. Det er her fra, det gamle serbiske område skal styres!!

Det er her fra, man skal tvinge albanerne i Kosovo til at respektere, at området er serbisk  og under serbisk lov.

Vil de ikke det, må de holdes i - kort snor- med den fornødne magtudøvelse!!

Eller de må rejse hjem til det Albanien, de stammer fra!

Det er det, FN-chefen Søren Jessen-Petersen bør tage udgangspunkt i, når han til sommer åbner forhandlinger om Kosovos fremtidige status.

Det er serberne, der har hjemstavnsret i Kosovo, og albanerne, der har gæsteret, - ikke omvendt!!

Serbien har 26 andre etniske mindretal og hundrede tusinder af albanere, der lever i sikkerhed i Beograd og andre steder i Serbien. De respekterer Serbiens love og suverænitet som selvstændig stat. Det samme kan man forlange af kosovo-albanerne.

Kilde:   Dagbladet Politiken lørdag den 23. oktober 2004

            Dagbladet Information Weekend. den 23. –24 oktober 2004