07.04.2008

Islam og kristne mindretal!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Kristne mindretal i muslimske lande har altid været forfulgt. Også i Indonesien!

Ved bispevalget i Roskilde Stift blev det den kulturradikale provst Peter Fischer-Møller, som vandt valget.

Hermed har Danmark fået endnu en biskop, der taler om dialog med islam. Peter Fischer-Møller har ved flere lejligheder hævdet, at der findes flere lande, bl.a Indonesien, hvor kristne og muslimer lever fredeligt side om side.

Det passer ikke. Hvor der er et muslimsk flertal, er der forfølgelse af de kristne mindretal.

Det gælder overalt. Ikke mindst i Indonesien!

I de seneste år har der fundet talrige overgreb sted i Irak.

Den 14. marts fandt man den 65-årige kaldæiske ærkebiskop Paulos Faraj Rahho død. Han blev bortført, og kom ikke tilbage.

Den brtiske avis Telegraph har haft kontakt til viceærkebiskop Shlemon Warduni i Bagdad, som siger at bortførerne kontaktede ham for at forklare, at Rahho døde af naturlige årsager.

I de seneste otte måneder er volden mod kristne i Mosul eskaleret. I juni sidste år blev en præst og tre diakoner myrdet. I Januar blev fire kirker og et kloster bombet.

De ca 700.000 kristne i Irak har ingen milits til at forsvare sig. Derfor lever de livet farligt. En talsmand for "Kristne irakere i nød" Suha Rassam siger til den britiske, kristne tænketank, Ekklesia, - at "måske vil det betyde, at kristne irakere er nødt til at gå under jorden."

 

Så meget, om den fredelige sameksistens imellem kristne  og muslimer.

 

Kilde: Kristeligt Dagblad lørdag den 15. marts 2008.

         Bente Clausen

         Fremhævelse:PVJ.

    

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810