Koptisk præst sætter muslimske ”lærde” til vægs og får muslimer til at konvertere

I vesten er der ikke mange, der kender til den koptiske præst Zakaria Bothos, som af den arabiske avis al-Insan al-Jadiud er udnævnt til ”offentlig fjende”, men han har skabt opstandelse i hele Mellemøsten.

Sammen med sine missionærer, som for de flestes vedkommende er omvendte muslimer, optræder han jævnligt på den arabiske TV-kanal al-Hayat. Her beskæftiger han sig med kontroversielle teologiske emner uden hensyn til islamiske autoriteters censur og den selvcensur, som pøbelens hærgen over Muhammed-tegningerne har fremkaldt. Bothos tager mindre kendte, men pinlige sider af islamisk lov og tradition under behandling, og det er blevet en torn i øjet på islamiske ledere i hele Mellemøsten.

Bothos har en bemærkelsesværdig fremtræden på TV. I kjortel og med et stort kors om halsen sidder han med både koranen og bibelen indenfor rækkevidde. Egyptens koptere, som er et af verdens ældste kristne samfund, er på mange måder indbegrebet af det nedværdigende muslimske udtryk ”dhimmi”, som forlanger ikke-muslimers underkastelse i overensstemmelse med koranen 9:29. Men den fyrige Bothos underkaster sig ikke, og han lægger ikke skjul på sine synspunkter. Han har opstillet 10 bud til muslimer, som han bruger til at sætte fokus på muslimers yderliggående krav til ikke-muslimer.

Resultatet af hans åbenmundethed?: Masseomvendelse til kristendommen – om end mest i det skjulte. Den meget officielle omvendelse af journalisten Magdi Allam, som blev døbt af pave Benedict i Rom for få dage siden, er blot toppen af isbjerget. Den muslimske præst Ahmad al-Qatani har udtalt til tv-stationen al-Jeseera, at omkring 6 millioner muslimer omvender sig til kristendommen hvert år. Delvis som et resultat af Bothos’ virke.

Der er flere årsager til Bothos success.

For det første gør nye medier – først og fremmest TV og Internet – det muligt at sætte islam til debat uden nødvendigvis at blive udsat for repressalier. Det er uden fortilfælde at opleve muslimer – endog i Saudi Arabien, hvor bibler bliver konfiskeret og brændt – deltage i diskussioner med Botros og hans kollegaer og endda i nogle tilfælde acceptere Kristus.

For det andet bliver Botros transmitteret på arabisk, og dertil er Botros vel bevandret i den arabiske litteratur. Vestlige kritikere uden disse forudsætninger bliver oftest fuldkommen overhørt i den arabiske verden.

For det tredje har Botros argumentationsteknik vist sig at være uigendrivelig. Hver af hans udsendelser har et tema, som ofte formuleres som et spørgsmål som for eksempel: Er hellig krig en pligt for alle muslimer? Er kvinder mindre værd end mænd i islam?

For at kunne give svar på sådanne spørgsmål har Botros alle islamiske kilder parat, først og fremmest fra koranen, dernæst fra beretningerne om Muhammeds liv - hadith, og endelig fra islamiske lærdes udsagn - ulema.

Botros drager ingen faste konklusioner, men beder ydmygt ulemaen om at give svar på de rejste spørgsmål og påvise mulige fejl i hans argumentation.

For eksempel har Botros sat fokus på hadithens påbud om, at kvinder skal give bryst til fremmede mænd, som forholdene kræver, at de er nødt til at være sammen med. En ledende ”lærd” blev udspurgt om dette påbud i en direkte udsendelse, og han forklarede, at når kvinder giver bryst til fremmede mænd, bliver disse mænd som sønner af kvinderne, hvorfor de ikke kan have sex med dem.

Diskussionen fik lederen af hadith-afdelingen ved al-Azhar Universitetet, som er sunni-muslimernes højeste myndighed, til at udstede en fatwa ”om brystgivning til voksne”. Denne fatwa skabte en sådan opstandelse i den arabiske verden, at den efterfølgende blev trukket tilbage.

I et helt andet TV-show optrådte en helt tilhyllet konservativ muslimsk kvinde som vært. Hun havde to ”lærde” i studiet, som hun udspurgte om koranens vers 4:24, som giver muslimske mænd ret til frit at udnytte tilfangetagne kvinder seksuelt. Hun spurgte gentagne gange: ”Er sex-slaveri stadig tilladt i følge sharia?”. De to ”lærde” vred sig og forsøgte sig snart i den ene retning og snart i den anden uden at give et klart svar. Men værten holdt fast: ”Unge mænd er forvirrede og har brug for et svar. Der er nemlig en vis TV-kanal og en vis person, som har rejst dette spørgsmål 20 gange uden at få et svar fra jer”.

Med blussende røde kinder for den ene af de lærde, sheik Qutb ud af studiet, mens han råbte, at sådanne lavtstående mennesker skal ignoreres. Lidt efter vendte han tilbage, men han nægtede at indrømme, at islam tillader sex-slaveri og brugte i stedet tiden på at kritisere Botros. Den tilhyllede tv-vært fortsatte så: ”99% af os forstår ikke det islamiske begreb ”konkurbiner” eller har svært ved at acceptere det, hvortil sheiken afbrød: ”Det behøver du ikke at forstå!”

Men den vigtigste grund til Botros success er, at han, i modsætning til vestlige kritikere af islam, ikke kritiserer islam fra en politisk synsvinkel. Hans ærinde er derimod at frelse sjæle. Han ønsker at trække muslimer væk fra islams sharialove for i stedet at give dem del i kristendommens åndelige budskab.

Fader Zakaria Botros bekæmper ild med ild.

Kilde:

http://article.nationalreview.com/?q=NTUwY2QyNjA0NjcwMjExMzI2ZmJiZTEzN2U1YjYyZjE

Se også:

http://www.fatherzakaria.net/

http://memri.org/bin/articles.cgi?Page=archives&Area=sd&ID=SP94305