22.03.2008

Tvangsægteskaber

Forfatter: Arne Hornborg

Hvad gør danskerne egentlig ved tvangsægteskaber???

 

Det forlyder, at det snart er højsæson for tvangsægteskaber, at antallet af tvangsægteskaber stiger markant i sommerperioden, hvor mange familier med indvandrerbaggrund tager på ferie i deres hjemlande. Døtrene skal ved samme lejlighed giftes bort.

Det er naturligvis helt uacceptabelt.

Det kniber åbenbart stadigvæk for herboende muslimer at forstå, at her i Danmark er det Den Danske Grundlov og IKKE Koranen der gælder.

Vil Folketinget og Regeringen stadigvæk se passivt til, eller vil de gøre det, der er bydende nødvendigt?

Et tvangsægteskab skal naturligvis erklæres ugyldigt, ikke være gældende her i Danmark og

skal selvfølgelig opløses her i Danmark.

De unge tvangsgifte kvinder skal under dansk beskyttelse, og de familier der står for tvangsægteskaberne skal udvises til deres, åbenbart så eftertragtede, feudale, middelalderlige hjemlande. Har familierne, af en eller anden besynderlig grund, fået dansk statsborgerskab skal dette naturligvis fratages familierne.

Der vrøvles, til stadighed, om integration. Viljen til integration hos muslimerne er ikke ligefrem åbenlys, tværtimod.

Indvandrerkonsulenter, pædagoger og øvrige frelste kommer til stadighed med ubrugelige råd.

Det er på høje tid at vi fra det danske samfunds side gør muslimske familier opmærksomme på, at døtrene SELV og kun dem selv bestemmer over deres eget liv, at det hverken er fædre, brødre, onkler eller andre i familierne der bestemmer over døtrene.

Muslimerne forsøger, ganske langsomt, at indføre parallellove her i Danmark og det øvrige Europa. Forsøger at indføre kalifatstaten med Koranen som den eneste gældende lovbog.

Mon ikke det snart var på tide at sende såkaldte indvandrerkonsulenter og pædagogerne på en lang ferie, en rigtig, rigtig lang ferie, så vi kunne få ryddet op i deres mangeårige fejlagtige vurderinger.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810