Kort tid efter jeg var indtrådt i Søren Krarup´s komite "Komiteèn Mod Flygtningeloven" og Den Danske Forenings Styrelse, traf jeg en gammel bekendt på strøget i Århus. 

Han eneste kommentar til mig i forbifarten var, "Du må være bindegal mand, er du virkelig sunket så lavt". Jeg svarede ham med et kort Ja.

Efterfølgende kom der en fem seks år med mange møder, - hvor næsten hver eneste møde blev chikaneret af fremmødte demonstranter, med tilråb som Svin, Nazi-lort, Racister, der skal hakkes til til medister.

Det var især unge mennesker fra den yderste venstrefløj, - men også mere etablerede politiske personer mødte frem og var med i heppe-koret. 

Det var lidt trist at konstatere, at man i et gammelt Folkestyre skulle opleve, at der offentligt kun var en holdning til spørgsmålet om den store islamiske indvandring til Danmark.

Personligt, var jeg ret overbevist om, at det ville være muligt at ændre på situationen i løbet af en fem seks år.

Jeg byggede min optimisme på, at jeg ude på byggepladserne, var omringet af Socialdemokrater, SF,ere og andre brave bygningsarbejdere, der var ganske enig med mig.

Men her tog jeg fejl.

Ved valgene stemte folk som de plejede.

Resultatet var, at den vanvittige indvandring fortsatte med uformindsket styrke. Det er først nu, at det store afgørende Socialdemokrati står med valget om at ændre på sin indvandringspolitik, - eller blive en et mindre ligegyldigt parti.

Med Villy Søvndal´s (SF) barske udmeldning imod de religiøse mørkemænd i Hizb-ut-Tahrir, og Islamisk Trossamfund, der har den ægyptiske ekstremist Yusuf-al Qaradawi som sin åndelige leder, er der sket et skred, som vil tvinge Socialdemokratiet,- incl. hovedarkitekten for de seneste 20 års førte fremmedpolitik Svend Auken til at besinde sig. 

Det samme kan man sige om Det Konservative Folkeparti, og Venstre, der også op i gennem firserne og halvfemserne, har taget temmelig let på Danmarks største og vigtigste politiske problem, nemlig den islamiske indvandring til landet.

Her var det især den stærkt overvurderede fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der bærer et stort ansvar for denne udvikling. 

Det Radikale Venstre, kan man bare glemme, de er ikke i stand til at registrere, hvad der er ved at ske med Danmark. De har deres humanitære fornufts-tænkning, som ikke længere er gangbar mønt i fremtidens politiske debat.

Dette forløb, har Morgenavisen Jyllands-Posten´s Anders Raahauge den 8. marts skrevet en "Udsyns-artikel" om, under overskriften "Ny anstændighed" Her kan bl.a læses følgende: 

" I HEMMELIGHED må de anstændige dog gennem længere tid have døjet med allerede opsparet irritation. Heftigheden i Søvndals sprogbrug og journalisternes lettelse over hans nye ærlighed vidner om det.

År ud og år ind har de anstændige fortalt, hvilken varm og nem religion man med islam har fået til landet, alt imens de herboende muslimer lønnede deres lobbyister ved at fremsætte stadigt nye og stejle krav til samfundet.

Et sådant løbende misforhold har selvfølgelig slidt på de anstændiges nerver. Dette bliver så tilsyneladende året, hvor tålmodigheden slap op. Og de stuerene må samtidig erkende, at det overhovedet ikke nyttede at råbe grovhederne. 

DE SOM VAR bekymrede over indvandringen, blev først kaldt `racist`, et meget kraftigt skældsord, som alligevel mistede sin kraft, derpå "fremmedhadere". Og da det viste sig, at det udelukkende var islam, som bekymrede befolkningen, blev den kaldt" islamofobisk ". 

Lige meget hjalp det.

Nu skal den kreative klasse derfor til at dele bekymring med det foragtede folkedyb. Den angivelige så fordomsfulde,snæversynede, intolerante, og bagstræberiske almue havde fat i den lange ende.

Det er set tidligere.

Samme folkelige tæft bevistes under Den Kolde Krig, hvor det var arbejdsmanden og kantinedamen, der kendte kridtstregen, mens mange akademikere tog forkert bestik af det faktiske trusselbillede.

Derfor måtte eliten fordømme  den befolkning, der ikke indså, hvilken lykke det var, at dens indeklemte og blege kolonihave-danskhed endelig kunne blive fortid." 

Ja, der er noget at tænke over i Anders Raahauge´s artikel.

Må det nå ud til den kreds, der har været de ivrigste advokater for multietniseringen af Danmark.

Det er bl.a:

Klaus Rifbjerg,Klaus Rothstein,Birte Weiss, Georg Metz,Morten Kjærum,Arne Melchior, Per Stig Møller,Preben Wilhjelm,Jørgen Bæk Simonsen,Bjørn Elmquist,Dorte Bennedsen, Bernhard Baunsgaard,Elisabeth Arnold,Peter Brixtofte,Ole Espersen,Hans Gammeltoft-Hansen,Britta Schall Holberg,Uffe Østergård,Ebba Strange,Finn Slumstrup, Mikael Rothstein,Tøger Seidenfaden,Elsebeth Gerner Nielsen,Torben Lund,Jytte Hilden,Kjeld Holm,Jørgen Estrup,Freddy Blak,Ritt Bjerregaard,Margrethe Auken,  Svend Auken, og mange andre.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten den 8. marts. 2008.

         Fremhævelse:PVJ.